Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
1 H. tilføjer: »selv«. 2 H. »Maldun,<
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. -61
Bue faldt med stor Ære, og Vogn Aagesøn, der fangedes le
vende, fik, mod Håkon Jarls Villie, Liv og Fred af hans Søn,
Erik.
Denne Seier i Sule- Fjorden gjorde imidlertid Hlade
jarl en saa opblæst, at han Ingen ændsede, men gav alle sine
Lyster Tøilen, og blev da snart ligesaa forhadt i Tr øn de la
gen, som han nys var forgudet, og just som Bønderne reiste
sig imod ham (0mt.995), kom enÆtmand af Haarfager, Nor
ges Helt, Olav Tryggesen, hjem fra Vikings-Tog, blev
paa Timen hyldet af Trønderne og satte en Priis paa Jarlens
Hoved, som hans egen Træl, Ka r k er, ved at stjæle Livet af
ham, stræbde at vinde, men fik til Belønning x et stakket Hals
been*).
Om denne Olav Tryggesen, som grundede Trøndelagens
Hoved-Stad ved Nid ros [Nidaros] (Nid-Elvens Munding), hvor
end Throndhjem staaer, taler baade Adam af Bremen og,
efter ham, Saxo, lidt forvirret, som om hans Christendom
var meget tvivlsom og Spaamænd og Tegns -Udlæggere i alt
Fald hans bestandige Raadgivere. Adam havde imidlertid dog
hørt, at Olav skulde være døbt i England, og det er da sik
kert den »Unlaf«, eller »Anlaf«, der, efter Saxe-Krøniken,
slog Byrth not Jarl ved Maldon 2, men lod sig derpaa døbe
og havde Kong Ædelred selv til Gudfar**).
Udsættelsen paa Olav Trvggesens Christendom er heller
ikke nær saa übillig, som den ved første Øiekast kan synes, thi
nåar Man har læst hans Islandske Lovtaleres Beretning om
hans Tyrkiske Maneer at forkynde Evangelium paa, da
kan Man virkelig ikke skiønne rettere, end at hans Christen
dom maa have forholdt sig til H akon den Godes, omtrent som
Ædelreds til Ædelsteens. Vist nok kan det tjene til hans
Undskyldning, at han heller ikke var opfostret af Kong Ædel
steen men kun opklædt af Kong Ædelred, og at hans Hof-
Biskop Sigurd, der immer fulgde med ham, sagtens har billi
get hans korte Proces med dem der vragede Daaben, men der
for bliver det dog hverken klogere eller christeligere «med Ild
og Sværd* at arbeide paa sit Folks Lyksalighed. Nordmænde
*) Olav Tryggesens Saga i Heimskringle K. 50—56.
**) Adams Kirke-Historie 11. 27. 29. Saxos Sven Tveskiæg. Saxe-Krøniken
A. 993—94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
