Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
91
om den lille Fri-Stat, der gjorde sig saa fortjent af Verdens-
Historien, skulde nogensinde af den forbigaaes med Taushed.
Vil Man indvende, at Skolen og Bøgerne har deres egen
Historie, hvori Islænderne altid ville finde en Hæders-Plads
aaben, men at en Stat, der, som saadan, ei gjorde mindste
Opsigt i Verden, ei heller kan have Krav paa vor Opmærksom
hed, hvor det kun er de «store Stats- Begivenheder,«
hvorom vi spørge ; da er den Indvending vel ingenlunde grebet
af Luften, men da det altid er Historie-Skrivere, der skrive
Historie, vil Naturen i alt Fald gaae over Optugelsen, og vi
maatte slet forstaae vor Konst, om vi ikke med et godt Skin
kunde giøre «Historiens egen Stat« til en Undtagelse fra Rege
len. Det er imidlertid kun fordi Man aldrig, hvor Man er sig
en stærk Forkiærlighed bevidst, kan troe sig selv i Vurde
ringen af Grundene for og imod, [at] jeg helst lader det staae
uafgjort, om den Islandske Republik hører til de store
Stats-Begivenheder, eller ikke, thi skulde Man engang
finde, at 1 den Islandske Fri-Stat, trods al sin Ringhed og
Raahed, dog havde Grund-Trækkene af den Forfatning, der mest
begunstiger fremskridende Oplysning om Menneske-
Livet, da vilde unægtelig dens Stiftelse hævde sig Rang mel
lem de største Stats-Begivenheder, i det hele den Islandske
Virksomhed, med Mund og med Pen, da maatte sees, ei
tilfeldig forbundet dermed, men nødvendig udsprunget deraf.
Og skuffer nu ikke min naturlige Forkiærlighed mig uvitterlig,
da er det Sidste virkelig Tilfældet, saa nåar Man tænker den Is
landske Fri-Stat bort[e], forsvinde med det Samme alle de
Skjalde ogSaga-Mænd, der fra Midten af det Tiende til
Midten af det Trettende Aarhundrede virke überegnelig paa
hele Norden, forsvinder, med dem igien, Vøluspa, Edda,
Heimskringle, og alle de Old-Nordiske Bøger, der ikke
blot har virket paa vore Bøger, men paa vor hele Dannelse, og
vil virke endnu langt mere paa vore Børns, saa, hvis Norden
faaer en Hæders-Plads i Nyaars-Tidens Historie, maa det nød
vendig baade først og sidst dele Æren med den Islandske
Fri-Stat!
Skulde den [denne] imidlertid end ikke for sin egen Skyld
fortjene en Plads i Haand-Bogen, maatte den det dog for
Lysets Skyld, den kaster deels paa det hedenske Nordens Bor
gerlige Retning, og deels paa Normannernes Færd; thi
1 »at« mgl. i ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
