Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
102
Normanner modtog Tosse-Karls Tilbud: at lade sig døbe,
ægte hans Daatter, Gi sle, og væreHertug i »Nordvest«, hvorVi
kingerne, som over i et halvhundrede Aar (843—911) immer
kom den Vei, nåar de skulde op ad Seine n og plyndre Paris,
skal hardtad ei have levnet et levende Øie. Vel maae vi herom,’
som hardtad om Alt udenfor «England og Norden* ligefra Karl
den Stores Tid til de Normanniske Krønikers, udtrykke os
meget übestemt, nåar vi skal opvise skriftlig Hjemmel, da
vore Kilder næsten udelukkende er enten tørre Annaler eller
Munke-Præk, men denne Kiends-Gierning giver allerede stor
Oplysning, og da vi veed, hvordan Normannerne huserede i
England i Kong Ælfreds Dage, kan vi godt forstaae, Anna
ler og Legender havde ondt ved at overdrive Ulykken, nåar
de kom fra Themsen til Seinen, hvor vantrevne Kardin
ger (Kærlinger) bar Konge-Navn, men Ingen førde Spiret og
hardtad kun Bødler [førte] Sværdet.
Da Karl Tykkert, en Søn af Ludvig Tydsker og Sønne
søns-Søn af Karl den Store, blev afsat (887), opløstes for be
standig det store Franke-Rige, som under ham igien for et
Øieblik var blevet samlet, og medens Tydskerne valgde Arn
ulf til deres Konge, og Italien blev Gribs-Gods, faldt Landet
mellem Rhinen og Pyrenæerne, som vi nu kalde Frank
rig, i mange Stykker. Grev Odd (Odo, Eudo) som havde ud
mærket sig ved dog een Gang at forsvare Paris mod Norman
nerne, blev vel det egenlig kronede Hoved, men hans Rige
strakde sig kun fra Maas til Loire, hvor de Nordiske’Vikinger
endda herskede meer end han. Bretagne, Gaskogne, Lan
guedok, Provence, Bourgogne og Flandern, havde hver
sin egen Herre, som, hvad enten han kaldte sig Konge eller
Hertug, Lehnsmand eller Selv-Eier, gjorde, saavidt han kunde,
Alt hvad han vilde, og nåar vi huske, af hvilke stridige Ele
menter Befolkningen bestod, kan det aldrig forundre os; thi
den Tid er nu forbi, da Man bildte sig ind, et Rige hængde
[hang] lige godt sammen, hvor forskiellige saa end, baade i
Sind og Skind, baade i Herkomst [Ophav] og Sprog, Ind
byggerne var. Rigtig nok forskrev denne Indbildning sig
netop fra Frankrig, og bestyrkedes ved Sammes Historie i de
sidste tre Aarhundreder (1500—1800), da Man neppe sporede
mindste Forskiel mellem Etterkommerne af Allemanner,
Gother og Burgunder, Franker, Britter og Norman
ner; men det kom dog mest af, at Man blot saae paa Over-
Fla den, som alle Stammerne i lang Tid havde kappedes om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
