Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
105
især for os, som egenlig kun spørge om Rolvs Normanniske
Eftermand i Verdens-Historien, og det er, som Man veed,
ikke denne «Villum Langspyd* men hans Navner i det
Ellevte Aarhundrede.
Det er imidlertid ret mærkeligt, at allerede den første Vil
lum maatte skikke sin Søn Rikard til »Bayeux« for at lære
»Dansk«, thi det lærer os ei blot, at Normannerne, der sag
tens, ligesom Rolv, tog Franske Koner, glemde snart deres
Moders-Maal, men ogsaa, at det kun har været Bes sin og Co
tentin (i Nedre-Normandiet), der var blevet befolket med
Nordmænd, medens Resten kun beherskedes af dem. I
Øvrigt, saa, eftersom vi høre, der, under en Ridulfs Anførsel,
skedte en farlig Opstand mod Villum Langspyd, netop for
hans «Franskheds har han ventelig kun gjort en Dyd af en
Nødvendighed, ved at lade Rikard lære Dansk, hvad dog
kom ham godt tilpas, da han, efter Faderens Mord (943), maatte
kalde den Danske Kong Harald til Hjelp, for at beholde sit
Hertugdom[-dømme], som den Franske Konge stod paa Nip
pet at skille ham ved*).
Dette Danske Tog til Normandiet har vel hos nyere Hi
storie-Skrivere fundet endeel Modsigelse, men da de kom me
get for seent til enten at hindre eller giendrive det, og da Du
do, som selv havde kiendt Hertug Rikard og lovet ham at
skrive den Normanniske Historie, er i disse Ting aldelestro
værdig, skal vi blot lægge Mærke til, at samme Danske Kong
Haralds Flugt til Normandiet for sin Søn Sven, i Villum
Langspyds Dage, som Man nu altid forbinder med Dudos
Fortælling, nævnes end ikke af ham, men findes først i en Bog
fra Vilhelm Erobrers Dage**). Herved bliver nemlig «Sven
Tveskiægs der ikke var født endnu, som billigt, uden for det
Hele, og skiøndt «den Danske Kongesder hjalp Rikard, gierne
kunde været Harald Blaatan, har det dog ventelig været den
Norske Harald Graafel, som dengang, medens Håkon
A del ste en sad fast paa Norges Throne, ikke havde Andet
at giøre end at fare til Søes og see til gamle Bekiendtere. Det
er i denne Henseende ogsaa mærkeligt, at da Rikard anden
Gang (Man siger 963) havde Danske Hjelpe-Tropper, kalde de
sig selv baade «Danske og Norskes nævne baade «Horder
og Hallandsfare« (Hirenses et Alani) som deres Stal-Brødre,
og tee sig i det Hele, som Vikinger, der ei bryde sig det mind
*) Dudos 2den og 3die Bog.
**) Vilhelm fra Jumieges 111. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
