Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
110
der i Slutningen af samme Aarhundrede Mester Wace frem
med sin Normanniske Rim-Krønike, som vel smager mere
af Sei nen end af Kri tiken, men er dog et Livs-Tegn mellem
Grav-Høiene, som altid opmuntrer, og har opbevaret mangt et
Træk af Erobreren og hans forvovne Stal-Brødre.
Vilhelm var kun enSneesAar, da der skedte en hardtad al
mindelig Opstand mod ham af de Normanniske Baroner,
med Niels fra Cotentin og Ranulv fra Bessin i Spidsen,
og det skal være gaaet saa hemmelig til med Sammen-Sværgel
sen, at Man vilde have tåget Vilhelm paa Sengen i Va logne
(ved Cherbourg), hvor han var paa Jagt, dersom ikke Narren
Golet fraßayeux havde banket ham op ved Natte-Tid, saa
han undslap halvnøgen*). Han fandt imidlertid Understøttelse
hos Kong Henrik den Første i Frankrig og slog de opsæt
sige Baroner saaledes sønder og sammen ved Val dune, at
hvem der ikke faldt, lærde dog at bukke **).
Hvordan Hertug Vilhelm siden kiørde i Ring med Gotfred
Hammer af Anjou, med de andre Franske Herrer og Kong
Henrik selv; hvordan han kuede Bretagne og indtog Maine,
det, siger allerede Vilhelm af Malmsbury, vilde blive vidt
løftigt at fortælle og behøves ikke, da Sagen er, han laae immer
til Feldts [paa Jagt], havde bestandig Lykken med sig og var
saa vis paa Seieren, at han aldrig angreb Nogen uden Kald og
Varsel. Deraf, saavelsom af Lande-Freden, han skabde, og af
alle hans Dyder, siger Lov-Taleren, blev han saa berømt, at
to Spanske Konger beilede til hans Daatter, og havde, skiøndt
de var Brødre, nær kommet op at slaaes om hende, og Keiseren
i Konstantinopel ønskede bare, han havde havt ham til
Nabo, saa vilde han blæst ad Sultanen i Babylon***).
Vist nok skulde nu Keiseren i Konstantinopel, der havde
Ulykke Nok med den Normanniske Baron, Robert Vi
skar d, som nys var blevet hans Nabo, ikke ønsket at have
Hertugen saa nær; men det er dog ganske rimeligt, at Man i
Konstantinopel nu blev opmærksom paa Normandiet,
og ønskede sig saa godt et Greb paa at femme Normanniske
Baroner, som de hørde, Hertugen havde.
Hvordan egenlig Vilhelm fik Mod paa England, er ikke
let at forstaae, med mindre Man vil overhugge Knuden og sige :
han var født med det, saa det var ligesaa urimeligt at spørge,
*) Rim-Krøniken 11. 21.
**) Vilhelm af Poitiers (hos Duchesne) S. 179.
***) Sammest. S. 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
