Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
1 H. »Fægte-Konster,« 2 H. »saa« s H. »løftede nu«
Grundtvigs udv. Skrifter. VII 125
9
125
Hoved-Stæder, og i dem Begge gjorde denne Norman, Ro
bert Vi skard eller Snilling (det Islandske o: Norske viskr),
overordenlig Opsigt.
Vi har alt flere Gange havt Leilighed til at bemærke, hvor
forvirret det saae ud og hvor broget det gik til i N e d r e-I ta1 i e n,
men, paa Monte Cassino nær, har Intet kunnet tildrage sig
vor Opmærksomhed. Normannerne var Man derimod alle
vegne, hvorhen de saa kom, nødt til at ændse, og ligefra Begyn
delsen af det Ellevte Aarhundrede spore vi ogsaa her Nor
manniske Kæmper, som gjorde lyst paa Valen og forbausede
Dværgene.
De første Normanner, som her viiste deres Fægte-Konst \
var fyrretive Pillegrimme, som kom fra den hellige Grav
til Salerno (omt. 1002), just som Staden var beleiret af Sara
cener, og [de] bad strax Hertugen om Vaaben og Heste, for at
øve Ridder-Spil med [mod] de Vantroe. Hertug V eim er gav
med Fornøielse disse velskabte, kæmpehøie Karle hvad de for
langde, og saae dem med Beundring anrette saadant et Blod-
Bad paa Fienden, at hvem der kunde, snart tog Flugten, og 2
Beleiringen hævedes. Alle Folk løftede 3 naturligviis Kæmperne
til Skyerne, og Hertugen lovede dem Guid og grønne Skove for
at tåge Tjeneste hos ham, men det vilde de ingenlunde, [de] for
smaaede hans Gaver, da det var kun for Guds Skyld og Troens
Sag de havde fægtet, og reiste deres Vei. Hertugen vilde imid
lertid ikke opgive Haabet om saadanne Hjelpere og sendte der
for, som en N ars es den Anden (veluti Narses alter), sine visse
Bud med dem til Normandiet, som med Mandler og Citro
ner, Purpur-Kapper og Ride-Tøier, gloende af Guid og Sølv,
skulde lære dem i «Kæmpers Føde-Lands hvilket Canaan der
laae paa hin Side Al per ne*).
Nu at forene Efterretningerne om de Normanner, som, Flere
og Færre i Tal, gik til Italien for at prøve deres Lykke, er
naturligviis umueligt**), da det var Noget, ingen Skriver ænd
sede, før det var for silde, men det er ogsaa ganske ligegyldigt;
thi det er os nok at vide, at disse >> Franskmænd s som de alt
dengang kaldte dem selv, allerede i Aarhundredets første Men
neske-Alder havde vundet saadant et Ry, at da den Byzantin
ske Feldtherre, Georg Maniakes (1037) gjorde Toget til
*) Cassino-Krøniken 11. 31. 38.
**) Ordriks Kirke-Historie (hos Duchesne) S. 472. Krøniken fra Jumieges
(sammest.) S. 284. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
