Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
153
dommen har maattet taale, alle de slette eller dog fremmede
Hensigter, den har maattet tjene, vil dens Historie vise, at
Østen og Vesten, Catholiker og Protestanter, i den
Henseende vel har Nok at lade hirianden høre, men Intet, som
retfærdiggiør dem selv, saa ogsaa denne Skrift maa »indslutte
Alle under Synd*, fra den Dag, da baade Hyrderne og Hjorden
med Glæde valgde den Hedenske Keiser istedenfor »Aan
den« tii Chri sti Sta th older. Ja, Kirke-Historien med Aand
vil vise, at med »Aanden« forsvandt nødvendig saavel den ægte
Oplysning som den sande Frihed, og at hvor Christendom
men, som Stats- Religion, skal være en tvungen Sag, træ
der enten, som i Byzants, Keiser-Griller i dens Sted og blive
en Lande-Plage under dens Navn, eller den forvanskes, som i
Vester-Leden, efter de Folks Natur, der skal synes at rette
sig efter den, saa det er kun et stort Guds Under, at Christen
dommen, langt fra at undergaae i dette Chaos [Virvar], reiste
sig fornyet deraf og stræber med aandelige Vaaben at tilbage
vinde sin oprindelige Frihed og Herlighed.
Saaledes maa den Christne Kirke, nåar den bliver sig be
vidst, ikke blot skyde Hierarchi [Pavedom] og Kors-Tog,
men al muelig Samvittigheds-Tvang og verdsligt Ryg
styd fra sig, og med den Latinske Skole-Ret er vi let fær
dige; thi hverken udgav jo Paven sig for Ciceros Legat, ikke
heller var han forpligtet til at være det, og hverken skyldte
Korsfarerne Horats og Virgil for at have begeistret [hen
revet] dem, ikke heller har de Latinske Classiker givet
Menneske-Aanden Noget tilforn, som skulde betales dem, saa
dersom Paver og Kors-Tog virkelig bidrog til at barbarisere
Latin-Skolen og hæve de slevende Sprog« paa de Dødes Be
kostning, da vil Menneske-Aanden, der altid tager Livets Parti
imod Døden, slet ikke regne dem det til Onde. At imidlertid
Romer-Skolens Anseelse og Pavedommets kirkehistori
ske Grund-Lag reddede Romer-Sproget og de berømteste
Latinske Værker fra Undergang, og at den levende Vexel-
Virkning mellem Østen og Vesten, Kors-Togene frembragde,
baade gav de Lærdes Kundskab og Folkenes Syns-Kreds en
Udvidelse, de høilig trængde til, det vil i den Skole-Historie,
[somj Aanden tilsiger, skaffe begge Dele, om ingen Lovtale,
saa dog et Slags Aflad for deres andre Synder, som et efter Om
stændighederne nødvendigt Onde.
I Stats-Historien endelig, hvortil de ret egenlig høre, for
tjene baade Kirke-Riget og Kors-Togene høilig at prises,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
