- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
156

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Riget og Kors-Togene
156
Hildebrand og Kors-Togene, er underligt nok, men dog
ingenlunde uforklarligt, da vi see den lyslevende hos Norman
nerne, som aabenbar var dens nye Apostler, hvorfor ogsaa
Kors-Togene, som Man, ei uden Føie, allerede tidlig har
kaldt »den Franske Guds-Tjeneste«*), maae, nåar Man vil
tale bestemt, hedde den Normanniske. Vel spore vi nemlig
den samme Retning hos Frankerne og især hos Karl den
Store, hvem vi derfor ogsaa finde canoniseret som Kirke-
Rigets Stifter og Kors-Togenes Skyts-Helgen, men Frankerne
var dog langt svagere i A a n d e n end Normannerne, som de
derfor ogsaa kaldte »Bigotter«, saa Normannerne, som var
de Første, der ordenlig tog Riger til Lehn af Paven og lod
det viede Kors-Banner vaie, tilkommer det Meste af Æren
for hvad vi beundre. Sandt nok, at det Geistlige (Aandelige)
Rige af denne Verden, saavelsom den Skiærs-Ild og det Para
dis, hvortil Paven havde Nøglerne, ikke mindre end de Nor
diske Hedningers As ga ard, Hel og Valhald, var Kasteller i
Luften ; men de var dog bygt meget bedre og gjorde derfor an
derledes Opsigt; thi vore gamle Skjalde lagde Grund-Volden i
Luften, hvorved de kun alt for hurtigt naaede Jorden, men de
præstelærde Byg-Mestere i samme Stil begyndte ved Jorden og
endte kun i Luften, derfor stod Bygningen anderledes fast og
kom, skiøndt den ingenlunde naaede Himlen, dog, ligesom Ba
bels-Taarnet, til at stikke i Sky, saa vi maae beundre den langt
meer end alle Got hi ske Kirker med himmelhøie Spir af Kalk
og Steen, der kun er Pave-Kirkens Skygger. Eller, uden
Billede: vore Fædre i Heden-Old grundede deres Betragtning
af Menneske-Livet paa deres egne Hjerne-Spind om Guderne,
men Paven og hans Klerke grundede deres Æventyr om For
holdet mellem Himmel og Jord, Tid og Evighed, paa den sand
færdige Historie om Jesus Christus og om Christendom
mens vidunderlige Virkninger i Apostlernes Dage, ja, bygde
paa et aandeligt Sandheds-Ord og lagde kun en kiødelig Mening
deri, som Man maatte selv have Christendommens Aand for at
skielne fra den Rette, og som især Normannerne tydelig be
viiste, Man, med Nordens Kæmpe-Aand, kunde sværme vid
underlig for.
Vil Man nu derfor sige, at Paver ne og alle deres Klerke
var nedrige Afskum, der blot af Egennytte og Herske-Syge med
Flid fordreiede Sandheden og fanatiserede de arme Halv-Bar
*) Vibert kalder nemlig sin Kors-Krønike : Gesta Dei per Francos [egl. » Guds
Gerninger ved Frankerne»].

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free