Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
168
at hæve sig over alle Love, ender, om de faae Magt dertil, med
at træde al Ret under Fødder.
Det var strax efter sin Thron-Bestigelse (1074), at Gregor
ved et Omgangs-Brev opfordrede hele Vester-Leden til at fare i
Harnisk for Christendommen og frelse det Byzantinske
Rige fra Tyrk er ne, der alt stod forKonstantinopels Porte,
og i et eget Brev udbad han sig den endnu ikke banlyste Kong
Henriks Værge-Maal for Moder-Kirken, medens han selv, i
Spidsen for over 50000 Mand, agtede at undsætte Konstan
tinopel, rette Grækernes Tro og tilbede i Jerusalem*).
Siden synes Kæmpen, der ellers havde en god Hukommelse, at
have glemt dette Stor-Værk over hvad der i Sammen-Ligning
var Smaa-Ting, saa enten har det kun været en Flyve-Tanke,
eller han har mødt en Koldsindighed, han fortvivlede om at
overvinde. Begge Dele kan vel synes urimelige, da Gregors
Tanker immer staae for os som nagelfaste (fixe Ideer), og Tiden
klarlig viiste, at Kors-Tog var i dens Aand, men det er dog
lige vist, at den Begeistring, der udtømmer sig i et Brev1,
er kun mat, og at selv den [det] Stærkeste aldrig forplantes
ved Pennen, hvad Gregor, netop berømt for sin henrivende
Veltalenhed, nødvendig selv maatte føle. Naar vi imidlertid
betænke, hvad et Kors-Tog kunde og ventelig maatte blevet til
i Vilhelm Erobrers, Robert Viskards og Hildebrands
Dage, maae vi vist kalde det en stor Lykke, at Gregor ei var
saa begeistret [indtaget] for det som en Yndlings-Tanke, eller
dog at Timen var endnu ikke kommet, men skulde først slaae
i Sønnernes Dage af disse H a 1 v-G u d e r, der slet ingen Med
lidenhed havde med Folk, som de er flest, fordi hos dem op
slugdes alle andre Følelser af Lyst til Magt og Høihed. Vel var
ogsaa Sønnerne Kæmper, som hverken fattedes Lyst eller Mod
til at følge deres Fædre, men de fattedes dog Kraften til at
svinge sig saa høit, og derved den vide, grændseløse Udsigt, som
især gjorde Hildebrand, Middel-Alderens Her åkle s, saa
mageløs frygtelig.
Her staae vi da ved Kors-Togene, eller rettere ved den
Begeistring [Opglødning], der avlede dem, og vel maa lignes
ved «den Græske Ild,* hvis Tilberedelse var en Hemmelighed
og hvis Brand maatte slukke sig selv; thi skiøndt vi godt veed,
hvordan Begeistringen [Ildebranden] udbrød, og see paa Virk-
*) Gregors Breve I. 49. Barons Kirke-Bøger A. 1074.
1 2. Udg. >det Blus, der kun slaaer op i et Brev,*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
