Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
171
en talrig Skare af Rips-Raps, der var til Plage, hvor de kom,
var til Spot i Byzants og blev af Tyrkerne i Na to lien for
vandlede til et Bjerg af Dødning-Been, derom er Alle enige*).
Selv undgik Peter sine Stalbrødres Skiæbne, ved i Tide at liste
sig bort, og fulgde [vel] siden med Fyrsterne til Jerusalem,
men vilde dog ved Antiochien listet af igien, da han al
tid, nåar der vankede braadne Pander, holdt mest af at være
Er em it.
Efter saaledes at være blevet Lii le- Pet er kvit, vende vi os
til den store Begivenhed, der ved at udledes fra ham nødven
dig maatte skrumpe sammen i Forestillingen til en Smaa-Ting
i Grunden, der kun ved den vildeste Udsvævelse, baade i Ind
bildningen og i Virkeligheden, for et Øieblik vandt Skin af Stor-
Værk.
Det var da Hildebrands Fortroelige, Urban den Anden,
der, blandt Andet, ved midt i Tydskland selv at bandlyse
Keiseren, havde viist, han var af Slægten, ham var det, som
mens hans Med-Beiler til det Apostoliske Sæde spillede Mester
i Rom, ei blot havde Mod til paa Møderne i Piacenza og
Clermont (1095) at stadfæste alle sin store Forgiængers An
ordninger og bandlyse baade Keiser Henrik og den Franske
Kong Philip, men havde Aands-Nærværelse nok til paa begge
disse Møder at behandle alt Andet som Bisag, i Sammen-Lig
ning med den store Kiærligheds-Gierning, at forlade alle
Ting, tåge Korset op og følge Herren, som vinkede til Kamp
mod de Vantroe, for hans Thrones Ære, for den hellige Grav
og det forjættede Land, der kun alt for længe, til Christenhedens
Skam, nedtraadtes af Hedningerne og besmittedes med alskens
Uteerlighed. Disse Møder var ogsaa af en ganske egen Art; thi
det var Folke-F orsamlinger, hvori de Lærde tabde sig
mellem de Læge, og som holdtes under aaben Himipel, da
ingen Kirke kunde rumme dem**), og denne Pave havde den
dybe Følelse, at det «Geistlige Sværd«, som trænger til Mary
og Been, udgaaer 1 af Munde n og stikkes kun i Skeden ved at
føres i Pennen.
Mødet i Clermont fordunklede imidlertid ikke blot det i
Piacenza, men alle Middel-Alderens, vist nok ikke i Kir-
*) Anna Comnens Alexiade S. 283—87. Bobert Munk hos Bongars S. 32—
34. Baldrik sammest. S. 89—90.
**) Barons Kirke-Bøger A. 1095.
H. »kun udgaaer«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
