- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
178

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Riget og Kors-Togene
178
lede den fra Boemund, som enten slet ikke, eller dog kun
meget flygtig deelde den; thi at han i Asien tænkde langt mere
paa sig selv end paa den hellige Grav, lærer Historien, og selv
hans gode Ven og Følge-Svend, PeerTudebod, melder, at da
Robert erne og de Andre kom til Italien (1096), da var det
først Boemund begyndte at spørge, hvad det dog egenlig var,
der gjorde den uhyre Opsigt i Verden?*). Boemund laae
nemlig dengang og beleirede Amalfi, som havde sat sig op
mod Normannerne, og hvad enten nu virkelig, som hans
egen Skriver forsikkrer, Aanden kom over ham, da den stolte
Ridder-Skare drog ham forbi med Korset paa Ryggen og «Guds
Villie* i Munden, eller, som GalfredMalterre siger, Lysten
foer i ham til ved denne gode Leilighed at høste hvad han og
hans Fader havde saaet ved Durazzo ogLarissa, saa kor
sede han pludselig ikke blot sig selv men gav sin prægtige Skar
lagens-Kappe til Priis, og fik snart saamange Følge-Svende, at
hans Broder ogFarbroder, som han skulde hjulpet til at
indtage Amalfi, af Mangel paa Folk maatte ophæve Belei
ringen**). Gal freds Udladelser bør for Resten ikke komme
Boemund til mindste Skade paa gode Navn og Rygte, thi en
Historie-Skriver, som kalder det et stort Uheld, at Amalfi ind
til videre beholdt sin Frihed, og kan slet ikke finde sig i, at
Kæmperne brød op med detßaab: nu skal ikkemereChristne
men kun Hedninger føle vort Sværd, han fraskriver sig al
Stemme om hvad der begeistrer [opflammer] Helte.
Det vidste derimod Radulf fra Caen godt, som har beskre
vet Tankreds Bedrifter og havde selv med Fornøielse fulgt
hans Banner, vel ikke paa Veien tilJerusalem men dog siden
paa den til Ed es sa; thi han siger det reent ud, at hans Helt
brændte, ja stod i lys Lue, af Begiærlighed efter Priis og Ære
og at han derfor, skiøndt han aldrig roste sig selv, dog tillige
med Boemund ofte lastede den Dorskhed, der da var over
Skriverne, de »Kiød-Hoveder« (ignavum pecus), saa de største
Bedrifter maatte nu savne de stolte Mindes-Mærker, som for
dum bortødsledes paa opdigtede Helte ***). Høistmærkeligt er
det ogsaa hvad Radulf lægger til, at skiøndt Kampen var
Tankreds Liv og Lyst fra Barns-Been, slægtende deri tilgavns
sine Morbrødre: de berømte Tankreds-Sønner fra Høi
strup (Hauteville) paa, saa faldt han dog immer, nåar han
*) Peer Tudebod hos Bongars S. 2—3.
**) Galfred Malterre IV. 24. hos Muratori V. 599.
***) Tankreds Levnet hos Muratori V. 285—86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free