Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors- Togene
196
allerede faldet fra i Fristelsens Tid, før Staden blev tåget, og
foer nu afsted med hele sit Følge, hen at sætte Skræk i den B y
zantinske Keiser, som var underveis til Antiochien med
en stor Hær*).
Saaledes havde da Bladet vendt sig, at Levningen af Kæmpe-
Hæren, hvis mindste Konst det havde været at forskrække B y
zants, nu, indspærret i sin egen Erobring, satte sit sidste svage
Haab til den feige Byzantiner; men at Man ventede Hjelp af
Alex var dog ikke nær saa latterligt, som det klinger; thi ikke
blot havde Kors-Hæren, ved at lamme Tyrke-Armen i Rum,
saaledes skaffet ham Luft, at han nu spillede Mester i Na fo
lien, men Boemunds Broder Guido var med mange tusinde
Korsfarere traadt i hans Tjeneste, saa, havde han kun havt Mod
og Villie til at vove noget for sine tappre Lehns-Mænd, var det
ganske rimeligt, at den store Tyrke-Hær mellem to Ilde snart
vilde smeltet sammen til saagodtsom ingen Ting. Det var imid
lertid langt fra Keiserens Mening at vove Noget for studse Kæm
per, han, jo før, jo hellere, ønskede at blive kvit, saa han laae
kun paa Reisen til Antiochien, for, ifald de tog den, i Tide
at paatale sin Ret, og da han derfor hørde, hvordan Sagerne
stod, og at Tyrkerne fra Tigris med det Samme vilde giæste
ham, skyndte han sig hovedkulds hjem til Konstantinopel
og lod Antiochien skiøtte sig selv**).
Under disse rædsom fortvivledeOmstændigheder,daHungers-
Nøden rasede og selv de kiækkeste Riddere ei mere turde vove
sig udenfor Stads-Porten, da kom der en halvstuderet Bonde-
Knøs, ved Navn Peter Bartholomæus fra Provence, til
Grev Raimund og Biskop Ædmer, med den Aabenbaring fra
Apostelen Andreas, at den «hellige Landse«, hvormed
Romeren gjennemborede Frelseren paa Korset, laaé ned
gravet i enafAntiochiens Kirker, som han nævnede, og at
den, nåar de fandt den, skulde være et vist Seiers-Tegn. Biskop
pen tog det for Snak, men Greven troede det, og der blev nu
gravet en heel Dag, fra Morgen til Aften, hvorpaa der omsider
kom en Spids frem, som Grevens Kapellan, der har beskrevet
det Hele omstændelig, forsikkrer, han kyssede paa Stedet, og
var saa med at drage op af sin dybe Dunkelhed***). En af
Præsterne trøstede ogsaa med et Syn, som han havde havt,
*) Kors-Krønikerne hos Bongars S. 15—17. 55—60.392. Annas Alexiade
S. 321—24.
**) Annas Alexiade S. 322—26. Kors-Krønikerne hos Bongars S. 19-20. 60.
***) Raimund Agil fra Puy hos Bongars S. 150—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
