Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors- Togene
202
fra de mange for den fælles Sag meer end unyttige Sysler, som
underveis fengslede de enkelte Høvdingers Opmærksomhed.
Boemund skildte sig, som sagt, aldeles fra Kors-Hæren, og
Grev Raimund, udmærket for Resten saavel ved Standhaf
tighed som Betænksomhed, var særsindet og knarvurn, saa der
hørde meget til, at Begeistringen [Sværmeriet] for Korset og
Graven skulde seire, men den [det] seirede dog, fordi den [det]
var udsprunget af en dyb og mægtig Følelse, i hvis Skiød den
[det] hvilede, som Middel-Alderens Christus i Jomfru Marias.
Dog her, siger Grev Raimunds Capellan, uden Sammenlig
ning vor bedste Ledsager paa disse Veie, maae vi ingenlunde
glemme Engelænderne, som, da de hørde, det gjaldt om at
hævne Skade paa dem, der havde ranet Herrens og Apost
ler nes Fæderne-Land, paatog sig med 30 Skibe modig den
lange, besværlige Reise, norden om Spanien og giennem hele
Middel-Havet; thi disse Engelændere gjorde ikke blot,
tilligemed Genueserne, Gavn til Søes, ved at holde Far
vandet ryddeligt og sikkre Tilførselen fra Kype rn, men da
kun en halvsnees Stykker af Skibene var i god Stand, brændte
de Resten, og satte Ild i Fodgiængerne ved at giøre dem Følge
skab til Jerusalem*). Efter hele Sammenhængen og efter
gammel Vane hos »Mærkes-Mændene« paa Øen, har det nem
lig ganske sikkert været disse «Uafhængige«, der, da Rid
derne laae og nølede ved Tripolis, ved Natte-Tid indførde
den ny og udtrykkelig forbudne Skik (contra principum de
creta et contra morem nostri exercitus 1), at Fod-Folket paa
egen Haand gik videre og nødte derved Høvdingerne med deres
Riddere til at giøre Alvor af Pillegrims-Reisen. For at holde
Pindse maatte Toget imidlertid standse lidt ved Kæsarea,
og Somme var af den Mening, Man gjorde bedst i at gaae lige
til Ægypten, hvis Chalif (i Kronikernes Sprog: den Baby
loniske Sultan) havde tåget Jerusalem fra Tyrkerne, da
Korboga flygtede; men den modsatte Mening seirede dog,
især ved den Bemærkning, at Man havde nu i Alt kun femten
hundrede Riddere, som vilde kun lidt forslaae til at beleire
Babylon (Kairo) og Aléxandrien**).
Nu gik det da rask over Bjergene fra Joppe, da Alle længdes
efter Synet af «den hellige Stad*, og da det omsider timedes,
da, siger Robert Munk, som var med, smeltede Steen-Hjertet
*) Raimund Agil hos Bongars S. 172—73.
**) Sammest. S. 173.
1 o: »imod Førernes Forskrifter og imod vor Hærs Sædvane*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
