Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
208
salem eller dog til En af Bispe-Stolene mellem «Dan og
Bersabah,« vilde det undret os, at ikke hvert christent Menneske
fandt den Ting indlysende; men havde vi været i Gotfreds og
Tankreds eller Nogen af de andre raske Ridderes Sted, vilde
vi naturligviis ogsaa fundet, der var en Hage ved, og følt paa
vor Samvittighed, at det var ikke Alt af «Aandenst Drift, hvad
Geistligheden sagde, især nåar Talen blev om Mit og Dit.
Otte Dage efter Stadens Indtagelse forsamlede Ridderne sig der
for ordenlig til Konge-Valg, og blev smækvrede, da Geistligheden
igien vilde føre sin Besyv og anmærkede, at det kunde maaskee
være godt nok med en Konge, men ligesom det»Evige « maatte
gaae for det «Timelige*, maatte den «Geistlige Statholder*
(vicarius Spiritualis) ogsaa vælges førend den »Verdslige«,
ellers blev Valget, reentud sagt, ugyldigt*). Heraf seer Man,
at selv de Præster, som havde reist med Heltene, havde dog
endnu ikke lært, hvad Forskiellen var mellem Karl den Store
og Ludvig den Fromme, eller paa Kirkens Ven og Geistlig
hedens Træl ; men nu blev de dog nødt til at mærke det ; thi
Grev Raimunds Capellan vilde vist ikke ved denne mærkelige
Leilighed have glemt at nævne enten sin egen Herre eller Got
fred, eller selv en langt mindre høibaaren Ridder som en Und
tagelse fra de vrede Ansigter, hvis der havde været Nogen. Nu
beklager han derimod kun, at Biskop Ædmer, æret af Alle
som en Moses, var død, og han har for saavidt Ret, at havde
denne Apostolikerens Fuld-Mægtig oplevet Jerusalems Ind
tagelse, da var Patriarchen gaaet Kongen i For-Kiøbet og den
Hellige Stol maaskee flyttet til Graven; men nu var han,
til Lykke, borte, saa Ridderne kunde følge deres eget Hjerte, der
sagde dem, at forudsætter end Tiden Evigheden, saa kommer
dog i Menneske-Livet Tiden først og maa bruges, mens Man
har den, og at gav Man Geistligheden, der alt raadte for Sjælen,
blot en Finger af Legemet, da tog de hele Haanden, og gav Man
dem Haanden, da hele Kroppen. De beed da Geistligheden af
og tilbød saa først Grev Raimund Thronen, men da han
gjorde sig Samvittighed af at bære Konge-Navnet, faldt Val
get paa Hertug Gotfred, der vel aldrig vilde bære en Gul d-
Krone, hvor Herren bar Torne-Kronen, men lod sig ei
skrække af Navnet, og han brugde sin korte Regierings-Tid saa
godt, at han giennem hele Middel-Alderen pristes som et Konge-
Mønster**).
*) Raimund Agil hos Bongars S. 179.
**) Kors-Krønikerne hos Bongars S. 76—179. 399. 537 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
