Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
210
Lov-Taler over dens berømte Daatter i England, og de mange
Beilere til dens Slegfred-Børn i vore Dage, skulde formode ; men
selv nåar Man finder hine Lov-Taler meget overdrevne og disse
Beilere meget smagløse, maa Man dog huske, deels at Gotfred
vist var meget for beskeden til ved sit Huus-Raad at ville give
hele Christenheden og hele Efter-Slægten Love, og deels, at
hvad han saa end var, kan »Torne-Kronen«, han valgde,
godt nu være meget upassende og dog ihansDage have for
tjent at tåges til Mønster overalt, hvor Man savnede, hvad
unægtelig klæder Konger allerbedst : en ganske simpel og glat
«gammeldags* Guld-Krone. Det Sidste var nu, som vi oftere
har bemærket, det store Savn saavidt som «Romer-RigeU,
med Røver-Øxer [Bøddeløxer] for Rettens Sværd og Riis (fasces)
for Septer, havde strakt sig, altsaa midt ind iTydskland, og
der kunde virkelig, til det almindelige Bedste, ei raades
Konger bedre, end efter Gotfreds Exempel at giøre Bod paa
Straa-Sækken og at bringe lidt af hans Torne-Krone hjem
med sig, som en «Reliqvie* fra den hellige Grav til daglig Dyr
kelse i Slots-Kapellet. Det var sagtens ikke rimeligt, at enten
Kapetinger, Hohenstaufer eller Plantageneter vilde
høre efter et Raad, der hørde Selv-Fornægtelse til at følge ; men
desrimeligere var det, at deres Lehns-Mænd, baade Geistlige og
Verdslige, der baade med og uden dem besøgde de hellige Ste
der, vilde være saa letnemme, at de, blot efter Hukommelsen,
hver i sin Hjem-Stavn, kunde paa fri Haand lave deres Konge
et Side-Stykke til Gotfreds Krone, hvori, hvad Man end ellers
kunde udsætte paa Arbeidet, Tornene dog var forsvarlige.
Som sagt, saa gjort, og uden at spilde nogen Roes paa Med-Ar
beiderne, der ikke gjorde det nær saameget for Æren, end sige
for det almindelige Bedste, som til deres egen Fordeel, maae vi
dobbelt beundre »Forsynet«, der paa saa naturlig en Maade
vidste at faae udført, hvad der for menneskelige Øine maatte
synes umueligt: at opvække det Borgerlige Selskab af
Graven, hvor det ikke blot stank, men var aldeles opløst. Hvor
der nemlig er en Grund -Lov, som Høvdingen ikke kan bry
de, og en [fri] offenlig Stemme, han ikke kan trodse, uden
aabenbar at stemple sig selv tilVolds-Mand, der er et Bor
gerligt Selskab og [med] al den Betryggelse, der i det kan
haves for Misbrug af Magten, medens det beroer paa Tid og
Omstændigheder, hvordan Grund-Loven helst skal være af
fattet og hvorigiennem den offenlige Stemme bedst kan
trænge til Høvdingens Øren. Saa ilde, som nu Riget i Jeru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
