Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
ligesom Edessa, med sin Kong Augar [Abgar], danner en
æventyrlig Episode i den ældste Kirke-Historie, det under
Kors-Toget danner en Lignende i Stats-Historien, hvorved
Hiin paa en Maade afhjemles og Begge afrundes. Derfor maae
vi dog vide, at efter Slaget ved Gor gone, da Kors-Hæren kun
de giøre ved Natolien omtrent hvad den vilde, gjorde Tank
red og Baldvin en Udflugt til Kilikien, hvor de dog snart
blev Uvenner ved Hedning-Apostelens Føde-By, Tarsos, som
Tankred havde vundet med Æren, men Baldvin tog fra
ham med List og Vold, og blev derved saa foragtet i Hoved-
Leiren, at han med 200 Ryttere, der endda kun nødig fulgde
ham, besluttede at æventyre sig selv paa Euphrats Bredder.
Her tog han nogle Borge fra Tyrkerne, og da den Byzan
tinske Stat-Holder, som havde opkastet sig til Despot i Edes
sa, men havde Tyrkerne paa Halsen, hørde, der var kommet
En af de uovervindelige Franker-Høvdinger til Egnen,
leiede han ham strax til sin Liv-Vagt med Løfte paa at arve
Despotiet efter ham. Baldvin beed paa Krogeri, men brød sig
ikke om, at Indbyggerne snart slog den gamle Despot ihjel, da
»Arve-Parten«, som vi veed, trøstede ham over meer end det,
og saaledes blev han da Despot i Edessa*), hvor han, ved
at give Tyrkerne i Mosul Noget at bestille, og opholde Kor
bo ga hele tre Uger paa Reisen til Antiochien, vist nok gjorde
Kors-Dragerne langt større Tjeneste, end om han var blevet hos
dem og havde kanskee tilsidst ærgret Livet af Tankred, men
uden dog derfor at have mindste Krav paa deres Taknemmelig
hed end sige paa Thronen ved den hellige Grav, hvor han
kun, efter Jerusalems Indtagelse, i Følge med den anden Afstik
ker, Boemund, aflagde et fornemt Besøg**).
Ved at vælge denne Herre til Gotfreds Eftermand, og det
paa en Throne, der ene kunde bestaae ved Begeistring [Høi
modighed] og Opoffrelse, maa Man vel sige, Lehns-Mændene
høitidelig indviede Riget til Undergang, men, skiøndt Tankred
stod midt iblandt dem, syndes de dog, ham selv iberegnet, kun
at have Valget mellem begge de berømte Afs tikk ere, og
skiøndt Tankred naturligvis stemmede paa Boemund, saa
var det dog aabenbar ikke Skæbnens Villie, at han skulde være
Konge i Jerusalem.
Det var nemlig omtrent paa samme Tid, som Gotfred
*) Folker hos Bongars S. 389-90.
**) Sammest. S. 400—1.
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
