Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
220
Taarn, og Tankreds Frænde, den seilivede Kong Roger paa
Sicilien (til 1154), var vel en klog og lykkelig Herre og en
dygtig Krigs-Mand, men ingen Helt.
Vi har nu ledsaget alle Kors-Togets Høvdinger til Graven
undtagen Grev Robert den Yngre af Flandern og den gamle
Grev Raimund, thi Afstikkerne Grev Steffen af Blois og
Hugo Konge-Broder udelukde sig selv af deres Tal, og tænkde
siden kun forgiæves at afstryge Skammen ved et Tog til Bag
dad (1102), der skulde fordunkle[t] det til Jerusalem; thi det
endtes alt i Nato lien med den skammeligste Flugt og det
fuldstændigste Nederlag, Man vel kiender*).
Robert af Flandern, Korbogas Rædsel, hvem Tyrkerne
skal have kaldt Søn af St. Georg, blev ved sin Hjemkomst meer
end kongelig modtaget og vandt den sjeldne Roes, at være
ligesaa lydig en Søn af den hellige Kirke, som vældig Kæmpe
under Korsets Banner, men han fik et sørgelig Endeligt, ved, i
en af den franske Konges Hverdags-Feider, at styrte med He
sten i en Snevring, hvor han blev traadt ihjel af de Flygtninger
han vilde standse**). Hans kiække Søn, Baldvin, kom alt i sin
Ungdom ulykkelig af Dage i Normandiet, som han vilde hjelpe
sin Frænde, Robert Galnings Søn, at tåge fra den Engelske
Kong Henrik, og med ham uddøde de gamle Flamske Grevers
Hoved-Linie.
Hvad endelig gamle Grev Raimund angaaer, da vedblev
han lige til sin Død (1105) at staae i et tvetydi gt Lys for sine
Samtidige, som altsaa er det historisk rette, vi maae see ham i,
ladende det uafgjort, om Skylden var hans egen, eller han kun
blev miskiendt, fordi han hørde til en ældre Slægt end den, han
paa Kors-Toget skulde sammenvirke med. Prindsesse Anna,
der har barbariseret hans Titel (Greve af Sa net Gi les) til et
Navn, fortæller at i hendes Øine fordunklede denne «Sangi
les« alle de andre Korstogs-Ledere, som Solen Stjernerne, og
det var ikke meer end billigt; thi han viiste Keiseren i By z ants
en forbausende Hengivenhed, ikke blot ved at forære ham den
«hellige Landse«, hvormed Alex, urimeligt nok, søgde ret
at nagle Normannen Boemund til sit Kors, men ved at
springe, nåar han fløitede, saa Spørgsmaalet er kun, om han
bragde hvad han ansaae for «den gode Sag« og Christenhedens
Vel eller sin egen verdslige Begiærlighed dette store Offer? Det
*) Ordriks Kirke-Historie hos Duchesne 789—93. Vilhelm af Malmsbury
hos Savile S. 149. W ilk en om Kors-Togene 11. 114—48.
**) Ordrik S. 831—38. Vilhelm S. 159. Wilken 11. 23—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
