Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
224
over Konstantinopel, men derfra deels giennem det blod
røde Natolien, deels over det sortladne Hav.
Nu her at holde Bog over alle de Reisende, gaacr ingenlunde
an, og selv store Flokke maae nøies med at nævnes, men netop
fordi der hverken var Keisere eller Konger med paa det
Første Kors-Tog, uden forsaavidt Man vil sige, at Kyri-Alax
var dog ogsaa med, er det mærkeligt at see, hvorlunde de kro
nede Hoveder, for at hamle op med Ridderne, maatte bekvem
me sig til at træde i deres Fod-Spor.
De første Konger vi nu møde paa Kors-Veien, er, mærkeligt
nok, dem fra Danmark og Norge, ret som til Bekræftelse
paa, at Kors-Toget ganske rigtig var i Nordens Aand, saa
det kun var ved et særdeles Uheld, den savnede sine visse Bud
i Leirene ved Antiochien og Jerusalem. Efter Albert af
Aix, der var Kors-Toget lige saa nær, som Herodot var Per
ser-Krigen, bestod dette Uheld i, at den Danske Konge-Søn,
Prinds Sven (udentvivl den Übekiendte paa den store Vi
king-Snekke) var blevet saa forsinket i Konstantinopel, at
han kom ikke til Nikæa, før Kors-Hæren allerede var brudt
op, og blev, underveis i dens Spor, med sin Hjertens-Kiære og
1500 Ryttere omringet, overvældet og nedsablet af Tyrkerne*).
Kongerne fra Norden, der, saa snart som mueligt, ilede til
den hellige Grav, da dens Befrielse rygtedes, var SvenÆstrid
sens Søn, Erik Eiegod, og Haardraades Sønnesøns-Søn
Sigurd Jorsalfar; men da Erik, om han end naaede Jeru
salem (1103), dog [der] ingen Opsigt gjorde, maae vi holde os
til Sigurd, hvem Folker vel ikke nævner ved Navn, eller
tæller blandt Konger, men betegner dog kiendelig og omtaler
priselig nok. Han siger nemlig: nu (1110) førde vor Herre et
Slags Folk til Jaffa, som kaldes »de Norske«, med tresinds
ty ve Skibe, anført af en meget smuk Unger-Svend, som var
Broder til Kongen, og da Kong Baldvin bad dem endelig
tøve lidt og hjelpe ham mod Tyrkerne, da svarede de strax,
at derfor var de netop kommet, saa de vilde gaae, hvor det
skulde være, nåar han bare vilde sørge for Kosten. Det fandt
Baldvin ypperligt, og tænkde først paa Ask[a]lon, men be
stemde sig dog tilsidst for Sid on, og skiøndt den Babyloni
ske Sultans Flaade laae i Havnen ved Ty rus og var ellers
immer paa Spil, blev den dog reent forbluffet, da det rygtedes
om «de Norske,« saa den rørde sig ikke ud af Flekken**).
*) Albert fra Aix hos Bongars S. 233.
**) Folker fra Chartres hos Bongars S. 421.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
