Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
226
Navn af Pa skal den Anden, fulgde ham paa Thronen, havde
vel, efter Hildebrands Dom, været ham en god Tjener,
men var derfor ogsaa endaarligHerre, der hverken forstod at
benytte sig af den Glands, det store Kors-Tog kastede paa Kirke-
Riget, eller havde engang rigtig Mod til at forfægte Dets Ære.
Han skulde derfor slet ikke nævnes, nåar ikke hans Strid med
Keiser Henrik den Femte i Tydskland havde gjort saa
umaadelig Opsigt over hele Europa, at selv Kyr i- Al a x be
vidnede ham sin inderlige Deeltagelse, og tilbød sig ædelmodig
at tåge Rom og den hellige Stol under sine Vinger*).
Det var den gamle Trætte om «Ringen og Staven,« som
Henrik, skiøndt han paa Kirkens Vegne havde gjort Oprør
mod sin egen Fader, dog, saasnart han fik Magten, ikke blot
oprippede, men gav en ny Vending, ved at overtale Paven til
et meget billigt Forlig og derpaa ei blot bryde det, men bog
stavelig tåge Hans Hellighed ved Vinge-Benet midt i
Peters-Kirken og kue ham til at underskrive hvad han be
hagede **). Dette vakde naturligviis dyb Harme i hele Vester-
Leden, og selv i Tydskland, hvor Man ellers fandt det rime
ligt nok, at Paven skulde fire for Keiseren, bidrog det, med
Henriks andre Volds-Gierninger, til at giøre ham Helvede
hedt, saa han dog omsider maatte opgive den saakaldte »Halv
hundredaars-Krig« med Kirke-Riget, og slutte Freden i
Worms (1122), hvorved han gav Afkald paa «Ringen og
Staven,« men fik dog Lov til at have lidt Ind flyd else paa
Bispers og Abbeders Valg og, forsaavidt de skulde nyde
nogen «Kongelige Rettigheder«, da ved »et Septer* at
forlene dem dermed***).
Stort dybere kan vi nu vel ikke her indlade os i denne ind
viklede Sag, der kun giælder Tydskland, hvis » Keise r-R e t«
selv de Indfødte har havt ondt ved at forklare og end værre ved
at nyde, men har Man, som Læser, ærgret sig tiigavns over selv
at skulle giætte hvad det egenlig er, Skriveren byder os at lægge
Mærke til, da bebyrder Man dog heller Læseren med en unød
vendig Oplysning, end Man udsætter sig for at sammenlignes
med Keiser-Retten.
Naar nemlig Hans Keiserlige Majestæt i Tydskland haard
nakket paastod Ret til at forlene Bisper og Abbeder med «Rin
gen og Staven«, som fra Arilds-Tid var de »Kirkelige«
*) Cassino-Krøniken IV. 48.
**) Sammest. IV. 39—42.
***) Den Sachsiske Annalist hos Eccard I. 647—49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
