Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
228
Vennen Manuel Comnen, gik paa Ræve-Kløer; hvordan
begge de stolte Hære, den Tydske alene efter Byzantiner
nes Optælling over 90000 Mand, svandt i Nato lien som Dugg
for Soel, og hvilken Stads de høie Herrer desuagtet gjorde i
Jerusalem; alt Dette finder Man udførlig beskrevet baade
paa Græsk og Latin*), men da hele Udfaldet var en hoved
løs Beleiring af Damask, som Man løb fra, siges det meget
bedre med faa Ord, at her er ingen Begivenhed at fortælle,
men kun uhyre Daarskab at beklage. Hvorledes Konrad og
Ludvig, Manuel og Kolonisterne, Pav e n og Togets be
rømte Prophet, den hellige Bernhard, deelde Skylden,
kan Enhver selv slutte sig til, thi de skiød den naturligviis
paa hinanden, og den eneste vigtig(st)e Følge var da, at M ode r-
Landet saa godt som opgav Kolonien, og at Jerusalem
endnu før Rigets første Jubel-Aar, paa ny faldt i de Vantroes
Hænder.
For imidlertid at forstaae Undergangs-Kampen, maae vi kaste
et Blik paa Grav-Rigets korte Historie, der, med alle sine
store Brøst, dog, som det Eneste i sit Slags, altid maa findes
mærkværdigt.
Ved Gotfreds Død (1100) var Riget ret egenlig indskrænket
til Graven, thi baade Antiochien og Edessa laae baade
for langt fra Haanden og var meget for selvstændige til at
regne[s] paa, og Jaffa, Rigets eneste Sø-Stad med en daarlig
Havn, var kun vigtig som Færge-Sted mellem Graven og de
Levendes Land. Naar Man derhos betænker, at Jerusalem
var saa godt som øde for Indbyggere, da kan Man ikke vel
tænke sig et fuldkomnere Skygge-Rige (Hades) paa Jorden,
end Gotfreds var, som kun befolkedes engang om Aaret ved
Paaske-Tider, nåar Pillegrimmene som Giengangere myl
rede omkring den hellige Grav, for, nåar Lamperne Paaske-
Aften tændtes af dem selv, at see Verdens Lys paa ny, og der
paa, badede i Jordans Flod, at vende tilbage til deres forrige
Liv og Idrætter. Da derfor i Kong Baldvins første Aar,
Kirke-Lamperne om Graven ei til rette Tid vilde giøre deres
Pligt, blev Rigets Udsigter virkelig saa mørke, at vi maae finde
den almindelige Fortvivlelse, et Øien-Vidne skildrer, meget na
turlig, og uagtet Paaske-Morgen dengang bragde Fryde-Sang
for Nattens Graad, var det dog et meget ulykkeligt Varsel for
Rigets Bestandighed**).
*) Hos Byzantineren Nikitas og Biskop Vilhelm af Tyrus.
**) Folker af Chartres hos Bongars S. 407—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
