Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
1 2. Udg. «ligesom her Tilfældet’
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. 237 16
saa der ikke levnedes Liv i nogen Jøde, og at Man i det Mind
ste i Egnen omkring Maintz gjorde sit Bedste, seer Man af en
gammel Beretning, hvis Forfatter, som trettenaars J ø d e-D reng,
skal selv have været midt i Ulykken*). Dette gav imidlertid
Anledning til Bernhards Udenlands-Reise; thi da Jøde-For
følgelsen streed ganske mod hans Følelse, og Jøderne, som
Kasse- Mestere, havde mange Venner mellem de Store, maatte
Bernhard selv reise til Maintz for at præke mod Radulf,
og da den syndige Munk strax krøb i et Muse-Hul for den hel
lige Abbed, hvem Keisere og Konger bar paa Hænderne, fik
den berømte Kors-Prædikant gode Stunder til at vise sine Ga
ver. Naar Man nu veed, at den Franske Veltalenhed har
altid gjort Lykke i Rhin-Egnen, selv nåar Man forstod Lidt
eller Intet af Sproget, saa begriber Man let, at denne berømte
Taler, hvis Hænders Gierninger beskrives som lutter Mi
rakler, maatte, nåar de saae ham præke, endog røre Stene.
Det er da ogsaa hvad Man siger, han gjorde, thi Konrad af
Sch wab en, længe saa haard som en Steen mod alle Overta
lelser, maatte omsider dog briste i Graad og krybe til Korset,
da Bernhard, under en almindelig Opmuntrings-Tale i
Speie r, pludselig vendte sig mod ham og tiltalde ham ikke
som en Konge, men som «et Menneske-Barn,« overøst af Her
ren med Velgierninger, men saa utaknemmelig, at han ikke vil
de gaae fit Fied for Ham, der paa Korset leed Døden for os **).
Denne Underretning om Forberedelserne til et Tog, der saa
aldeles mislykkedes, kan vel synes overflødig, men det er dog
nok værdt at lægge Mærke til Forskiellen mellem Urbans
og den hellige Bernhards Kors-Prædiken, da den ei er min
dre end den mellem Togenes Udfald og hænger paa det Nøieste
sammen dermed. Feilen, som var Løftet om «Synds-Forladelse
og Salighed« for Mands-Slæt, har de vel tilfælles, men Et er dog
at begeistres [opflammes] til ædel og mandig Kamp for den be
smittede Helligdom og den undertrykte Christenhed, hvad Man
saa end derfor venter, og noget ganske Andet at lokkes eller
trues til en Bods-Vandring, hvoraf Man venter eens For
deel, hvor lumpent Man end bær sig ad og hvor lidt Man end
udretter. Det Sidste var aabenbar Tilfældet her, ligesom * med
hine Flokke under Peter Eremit og Vilhelm Tømmer-Mand,
*) Wilken om Kors-Togene 111. Bilag 1.
**) Sammest. 111. 55—76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
