Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
mask, istedenfor Askalon eller Aleppo, da har Man ondt
ved at troe dem, medens det derimod er høist rimeligt, hvad
Alle berette, at Somme lod sig bestikke af Dam ascen erne
og gjorde Deres til at redde Staden, som Man ovenikiøbet sagde,
Konrad og Ludvig ingenlunde vilde overladt dem, men hav
de, meget for tidlig, lovet bort til Greven af Flandern. De
Fremmede har da sikkert selv valgt det navnkundige Da
mask, de gamle Chalifers Sæde, som en i deres Øine ligesaa
glimrende som let Erobring, uden at det dog paa mindste Maade
undskylder de utroe Pulla ner (Føl), som var det Creolske
Øge-Navn, Man gav de Indfødte i Grav-Riget, der tit var af blan
det Herkomst og sædvanlig bedre Venner med Tyrkerne end
med Pillegrimmene. Hele Bedriften, fra den pralende An
komst til den bedrøvelige Flugt af de hellige tre Konger (Kon
rad, Ludvig og Baldvin den Tredie), stod imidlertid kun paa
nogle faa Dage og indgiød Tyrkerne ligesaa dyb Ringe-Agt
forPullanernes fremmede Hjelpere, som de alt enstund hav
de baaret for dem selv *).
Ei længe efter (1154) bemægtigede Z enk is Søn, N ur ed din
fra Aleppo, sig ogsaa Damask og grundede et Syrisk Rige,
der aabenbar truede Jerusalem, medens der fra Moder-Lan
det var kun liden Hjelp at vente, men vi vilde dog ingen Grund
have til at nævne ham, dersom han ikke havde været Sala
dins Foster-Fader og arbeidet ham i Hænderne.
Denne Ridder af Halv-Maanen, født samme Aar, som Kalo-
Joannes fik sit Banner reist i Antiochien og Zenki kiøs
Livet af Kongen i Jerusalem (1137), var nemlig vist nok
intet Helte-Mønster, som Christenheden skulde rødme ved [for],
undtagen maaskee i det Femtende og Attende Aarhundrede,
men han var dog, hvad Faa af de Tyrkiske Stor-Sultaner har
været, «et Menneske,« og maatte, selv om han havde været en
Djævel, blive navnkundig i Verdens-Historien, da det lykkedes
ham at vanære Korset, og besmitte den hellige Stad, og styrte
Gotfreds Throne. Vi har desuden, som sagt, en samtidig
Levnets-Beskrivelse af ham, som vel er i Arabisk Lovtale-Stil,
men hvis Forfatter, Kadi Bohadin fra Mosul, dog i Sala
dins sidste fire Aar fulgde ham som hans Skygge, og stemmer
for denne Tid saa godt overeens med Richard Løve-Hjertes
Skriver, GalfredVinsauf, at Man seer, han foer ikke vitter
lig med Tant.
*) Vilhelm Tyrier hos Bongars S. 910—14. Wilken om Kors-Togene 111. (I)
234—57. Bilag 2.
239 16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
