Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors- Togene
260
Rikard sig blot med et Par Riddere et Ærinde ind i Byen,
slog tre Emirer og jog Resten paa Porten*).
Man seer nok, at denne Tirsdag eller Onsdag (August 1192)
har været En af de mest glimrende Dage, ei blot i Rikard
Løve-Mods Levnet, men i hele Ridderskabets Historie, saa da
han efter den uhyre Anstrængelse faldt i en Sygdom, laae han
unægtelig paa Ærens Seng, og da Saladin var philisteragtig
nok til at melde ham, at nu vilde han besøge ham i Jaffa, sva
rede Rikard ridderligt nok, at han skulde finde ham lysvaa
gen, om ikke paa Benene saa dog paa Knæerne; men da han
Ingen kunde faae til at blive i Jaffa, mens han drog til Åkre
for at have Ro til at komme sig, beed han dog i det sure Æble
og overgav, for en kort Stilstand, Askalon til Nedbrydelse **>.
Saaledes gik det til, siger Rikards gode Ven og Ledsager,
Galfred Vinsauf, saa hvem der siger andet, de lyver, og vi vil
hverken trættes med ham, eller nægte, at de Franske, Tem
pel-Herrerne og J ohanniterne, som lod en saadan knæ
sunken Kæmpe i Stikken, da han ei meer kunde staae ene, har
meget mere Skam af Saladins-Freden end han; men det
giør Altsammen i Grunden slet ingen Forskiel ; thi nåar vi pege
paa Rikards Glimre-Syge, Vankelmodighed og Letsind , da
er det ingenlunde for at faae Sag med den i sin Tid hardtad
mageløse Ridder, men for i denne Kong Folkes Sønne-Søn,
paa Moders Side af Angel-Sachsisk og Normannisk Blod-
Blanding, som i et klart Speil at betragte Christenhedens
Ridderskabpaa Overgangen til det Trettende Aarhundrede,
der blev Graven baade for dets Ære og Lykke. Selvfaldt Rikard
paa Hjem-Reisen i den Østerrigske Hertug L e o p o 1 d s Kløer, med
hvem han havde lagt sig ud i det hellige Land, maatte, til Her
tugens og den Tydske Keiser Henrik den Sjettes uskikke
lige Skam, kiøbe sig løs fra dem Begge i dyre Domme (1194),
og sloges siden med Philip August om Normandiet, til
han fik sit Bane-Saar af en Piil (1199); men var dog end i Dø
den ridderlig nok til at give sin Bane-Mand (Bertrand Gerdon)
fem Pund for Skuddet, da han hørde det var kun Giengiæld
for Sværd-Slag, der fældte baade Skyttens Fader og begge hans
Brødre***). Saladin var død for længe siden, Aaret efter Fre
den, saa hans sidste Daad var Askalon s anden Ødelæggelsef),
*) Galfred hos Gale 11. 419. Rudolf Coggeshall hos Martene V. 824.
**) Sammest. 11. 422. Bohadin ved Schultens S. 243. 58—62.
***) Roger Howden hos Savile 717. 34—35. 91.
t) Bohadin ved Schultens S. 262.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
