Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
280
Mamelukisk, altsaa kun arveligt paa »Sværd-Siden« i
allerstrængeste Forstand, og det var ingenlunde for deres gode
Families Skyld, men for det gode Hande-Lag de havde til at
føre Sværdet, at Malek Adel, hans Søn Kamel og Sønne-Søn
Ei üb, i det Mindste beholdt Ægypten. Da derfor Sultan
Eiub døde, strax efter Kong Ludvigs Ankomst tilÆgypten,
blev hans Søn Turanschah, hvem Bæger-Klang gik over
Vaaben-Gny, ikke gammel paa Thronen, thi før endnu Kong
Ludvig slåp løs, blev Sultanen myrdet saa godt som for hans
Øine af den sorte Mameluk Rokneddin Bibar, som siden
(1260) ved nok et Sultan-Mord banede sig Vei til Thronen*).
Denne Bibar, Træl af Herkomst og Menneske-Slagter af
Handværk, var ellers, efter de Tyrkiske Historie-Skrivere, en
Mand af »rene Sæder«, som nøiedes med fire Koner og smagde
aldrig Vim, men dråk sig kun en uskyldig Ruus i Kum is (af
Hoppe-Mælk), og slige Ting skal Man lægge vel Mærke til, ikke
for at kives med de Tyrkiske Sultaner og deres Lov-Talere,
men for at lade den Christenhed vederfares Ret, hvis slet
teste Kæmper er som Tyrkernes de Bedste. En Kæmpe var
nemlig Bibar, som, før han blev Sultan, huggede drabelig ind
baade i Slagene med Kong Ludvig, og i det store Slag med
Mogolerne (1260) ved Goliaths Brønd, der indtil videre af
gjorde Syriens Skæbne, og i de sytten Aar, han beklædte Sul
tanatet, fik de Christne at føle, han hverken døsede eller dov
nede. Han beleirede nemlig ikke blot Åkre, men indtog og
ødelagde med Flid baade Jaffa, K æs area og (1268) de Christ
nes stolte Ære-Port: Antiochien, der nu ikke holdt sig i ti
Maaneder, men kun i ti Dage**). Vel kom Bibar ikke videre
før han blev forgivet (1277), men kort efter besteg en anden
stridbar Mameluk, Kalavun, Thronen, og han blev navn
kundig ved (1289) i Bund og Grund at ødelægge Tripolis, den
berømte Bauta-Steen paa Grev Raimund s ligesom Antio
chien paa Boemunds Grav, og denne Helte-Gierning er ud
førlig beskrevet af Abulfeda, den store Tyrkiske Historie
skriver af Saladins Æt, som her var selv tilstæde***).
Tre Aar senere havde Åkre, Tyrus, Sidon og Bairuth
samme Skæbne, under Kalavuns Søn Ase hr af, og skiøndt
derved naturligviis er næsten kun lutter Ynk at see, maae vi
dog standse et Øieblik ved Forstyrrelsen af Åkre, der i et heelt
*) Wilken om Kors-Togene VII. 232—36. 422—25.
**) Sammest. VII. 424—28. 74—75. 517. 519—23.
***) Sammest. VII. 651—52. 699—705.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
