Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
295
ynkelig*). Philip var desuagtet slet ikke blind for Skinnet
af» Kirkens lydige Søn«, han meende kun, det lod sig redde
med mindre Opoffrelse end den storagtige Bonifas forlangde,
og det lykkedes ham virkelig (1305) ei alene at faae Pave-Val
get i sin Haand, men i Biskop Bertrand (Villani kalder ham
Raimund) de Goth afßourdeaux, at finde en Kræmmer-
Sjæl, der for det største Leve-Brød i Christenheden
bød Alt hvad Philip enten strax eller siden vilde forlange**).
Philip vidste imidlertid godt hvad Løfter havde at sige hos
saadanne Folk, derfor maatte Clemens den Femte, som
Kræmmeren kaldte sig, smukt blive i Frankrig, hvor han
kunde holde ham Fingeren paa Øiet og i Nødsfald sætte ham
Kniven paa Struben, men skiøndt det var ganske klogt for Øie
blikket, var det dog alt for grovt til at lykkes i Længden, saa de
Franske Hof-Paver i Avignon gjaldt naturligviis blandt
alle fornuftige Folk kun for dens Stat-Holdere, de aabenbar var.
Vel kaldte Man nu dette Ophold (1305—75) den Babyloniske
Udlændighed,og trøstede hinanden med, at nåar Rom igien
fiksinßiskop, fik Kirken ogsaa sit Hoved og Christenheden
sin aandelige Fader paa Ny, men havde det været meer end et
Munds-Veir, vilde Man naturligviis ikke fundet sig saa taalmo
dig i den hovedløse Tilstand, og da nu endelig Gregor den
Ellevte traf til at døe i Rom (1379), fik Staden rigtig nok en
Italiensk Biskop, men da Frankrig vilde have sin egen
Pave, fik Christenheden to saakaldte Hoveder og fandt da
snart, de var Begge overflødige. Denne Opdagelse gjorde Man
paa de store Kirke-Stævner (Concilier) i Coslniz og Basel
(1414—16 og 1431—48), under Keiserlig Beskyttelse, thi her
viiste det sig tydelig, at Kirke og Stat var meget nemmere at
adskille end at forene, og de forsamlede Fædre fandt naturlig
viis, at Kirken i dem havde Hoveder Nok, saa et virkeligt
Over-Hoved var ligesaa overflødigt som utaaleligt. De fleste
verdslige Fyrster fandt derimod, at nåar Paven lod dem giøre
hvad de vilde, var det godt i ham at have en Tugte-Mester til
deres Bisper og en Busse-Mand til deres Almue, og derved blev
det, hvor ikke ved Reformationen det Hele vendtes om, saa
Kirken, ligesom i det gamle Rom, blev en Stats-Indret
ning, med Fyrsten til Ypperste-Præst.
*) Den Pavelige Kirke-Bog A. 1301 —3. Sismondis Franske Historie VIII.
490. 513. IX.IO. 28. 70—133.
**) Villani hos Muratori XIII. 416—20. Sismondis Franske Historie IX.
158-62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
