Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
302
denfor en Svøbe i Kongen, nåar Borger-Friheden i ham
skulde faae en Tals-Mand, den ei kunde undvære, saa Nor
mandiets Tab og Pavens Lehns-Høihed, som de En
gelske Historie-Skrivere sædvanlig ømme sig ved, var i Grun
den langt større Vinding end Magle-Brevet, som de juble
over, men maae dog selv bekiende, trængde i tohundrede
Aar til at fornyes fem og tredive Gange og skreves derpaa
under Tudor-Slægten reent i Glemme-Bogen*). Naar Man
ogsaa i det Brittiske Museum betragter dette den Engelske
Friheds saakaldte Palladium, og seer, det er kun et Styk
ke Papir, der ikke engang har kunnet forsvare sig selv mod
alskens Ulæmpe, da begriber Man let, det er kun vigtigt, som
et Vidnesbyrd om, at der i det Trettende Aarhundrede var
levende Folk til, som havde Friheden kiær og Kraft til at
hævde den, og at deres Æt, hvortit den saa daanede, dog aldrig
uddøde.
Det gik for Resten kortelig saaledes til, at under en Strid om
Ærkebispe-Valget (1205) tog Pave Innocens den Tredie sig
den Frihed selv at udnævne Engelsk-Manden Steeven
Langton, en god Bekiendter ad ham og berømt ved Pa rise r-
Universitetet, til den høie Værdighed, hvad Kong John
tog meget ilde op og stampede enstund imod Brodden, men da
Paven tilsidst erklærede ham for afsat og udnævnede Philip
August til sin verdslige Arm ved denne Leilighed, saa krøh
John til Korset (1213) og blev, hvad han vel agtede for en stor
Skam, men hvad de gamle Angel-Sachsiske Konger havde
anseet for en Ære, den hellige Faders Lehns-Mand**). Hermed
var nu Paven fornøiet, men Steeven Langton stillede sig i
Spidsen for Baronerne, som forlangde »Kong Edvards gode
Lov« istedenfor det Franske Tyranni, og da Johns Bunds-
Forvandte havde tabt Slaget ved Bovines, saae han sig (1215)
nødt til at love Alt hvad Ærke-Bispen, Baronerne og Lon
dons Borgerskab forlangde, skiøndt han selv kaldte det at
gaae i Slaveriet***).
Heraf blev da Væddeløbs-Engen (Runnymead i Surrey)
ei langt fra Windsor, hvor Kong John underskrev Magle-
Brevet, et Classisk Sted i den ny Verden, og Man maa ingen
lunde troe, at dette Brev var stilet paa at binde Kongens Hæn
*. Lingards Engelske Historie 11. 259.
**) Sammest. 11. 219—38.
***) Badulf Coggeshall hos Martene og Durand V. 872—82. Humes Engel-
ske Historie 11. 77—91. Lingards 11. 240—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
