Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
304
dreder, som nu, for at give Riget og tildeels Europa Love, thi
Meningen var kun at tale med dem om Byrderne, de skulde
bære, og at høre, om de havde Noget at klage, men et lovgi
vende Under-Huus (regierende Undersaatter) er ogsaa langt
fra at være nogen Herlighed, det var kun, under Frihedens
Kamp med herskesyge Konger og en rovgierrig Adel af fremmed
Herkomst, et nødvendigt Onde.
Angel-Sachsernes Folkelige og Borgerlige Opstandelse
gik da for sig under Henrik den Tredie, og nåar Man derfor
kalder hans lange Regieringstid (1216—72) daadløs, da leger
Man kun med Ord, thi Alt hvad der skedte i hans Søn Edvard
Langbeens Dage (1272 — 1307) er hverken i Englands eller i
Verdens Historie at sammenligne med dette Vidunder, uden
hvilket der, under Latinens og Romer-Rettens Aag, ingen
Redning vilde været for Nørre-Ledens Folke-Aand og Mo
ders-Maal. Det Angelsachsiske Konge-Navn, Edvard bar,
er imidlertid selv et Vidnesbyrd om Engelskhedens Seier,
og kan vi end ikke beundre hans Herre-Færd, maae vi dog til
staae, den var folkelig, hvorfor det ogsaa lød halvt pudseer
lig men dog klagelig ved hans Grav:
Og var min Tunge end gjort af Staal,
Og Hiertet af Malm deslige,
Saa kunde dog ikke mit Tunge-Maal
Hans Fromhed tilgavns udsige*)!
Samme Edvard, hvem de urimelige Engelsk-Mænd, der
dog vilde have gamle Kong Edvards >gode Lov«, kalde »den
Første«, var nemlig med eet Ord en Krigs-Mand, men
skiøndt han sagtens talde bedre Fransk end Engelsk, brød
han sig dog, paa godt Angel-Sachsisk, kun lidt om Frank
rig, og stræbde kun af hele Øen at danne et Stor-Britan
nisk Keiserdom for sig selv. Dette lykkedes nu vel først tre
hundrede Aar senere, men det første Skridt til hvad der fal
der saa vanskeligt og virker dog saa meget, som Forbindelsen
mellem England og Skotland, er derfor lige mærkværdigt,
og Undertvingelsen af Wales, der heller hverken var let eller
übetydelig, fuldendte Edvard saa omtrent.
Hvad nu Kymrerne, eller som de, morsomt nok, hedde paa
Engelsk, Vælsk- Mændene o: de Fremmede, i de otte
hundrede Aar mellem Angel-Sachsernes Indvandring og Ed
vards Triumph, egenlig tog dem for, Andet end at vogte Faar
*) Kæmpe-Viserne (Relicks [Reliques] ofancient poetry) hos Percy 11. 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
