Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
309
John Baliol lod nemlig strax efter Slaget ved Dunbar
(1296) Sagen falde og fik frie Værelser i Tower, men desuagtet
var Skotterne halstarrige nok til, under Anførsel af en fattig
Ridders-Mand: Villum Vallas (Wallace), ei alene at drive
Engelsk-Mændene ud, men selv at hjemsøge dem paa deres
egne Ene-Mærker. Derpaa stod Slaget ved Falkirke-Skovi
Tweed-Dalen (1298), hvor Skotterne faldt som Fluer, og
Vallas tabde meer end Livet: hele sin Anseelse, saa man hø
rer ikke mere til ham, før han (1305) falder i Edvards Hæn
der, værre for ham end nogen Tigers Kløer, thi vilde Man sige,
han blev parteret Ledd for Ledd, da var det endnu meget for lidt*).
Desuagtet vårede det ikke længer end til næste Aar, før der var
nye Optøier, som gik saavidt al Skotterne endog satte Kro
nen paaJarlen af Carrick, Robert Bruus [(Bruce)], hvis Fa
der havde været Baliols Med-Beiler, da de Begge paa Mød
rene-Side nedstammede fra den Skotske Prinds David, der
var med Richard Løve-Hjerte i det hellige Land. Dette var
jo høist ærgerligt for en Herre, der med Sværdet saa klarlig
havde beviist sin Ret, men Døden tillod ham dog ikke at føie
Hovedet af Bru u s til det af Va 1 1 as , og vi maatte være urime
lige Engelsk-Mænd, for ei i dette Stykke at være enige med Dø
den. Edvards Søn, der ei havde Andet af Faderenfs] end
Navnet, mødte vel siden (1314) Robert Bruus ved Ban
nakborn, ei langt fra Dunbar, med en talrig Hær, men
maatte paa Flugten nøies med et meget lille Følge, og skiøndt
Engelsk-Mændene krympede sig længe ved at opgive Ed
vard Langbeens klare Ret til den Skotske Throne, bragde
dog Robert Bruus dem endnu før sin Død til (1328) at er
kjende hans ligesaa klare og for Øieblikket langt strængere Ret
til at beholde hvad han besad**).
See, det er i en Sum Beskrivelsen af Skotternes haarde
men dog heldige Kamp giennem en heel Menneske-Alder for
deres Selvstændighed, og det er naturligt, at de bande Edvard
ned i Helvede og løfte saavel Vallas som Bruus til Skyerne,
men det er Skade, at vi kun af Engelsk-Mænd har samti
dige Etterretninger om Kampen, thi skiøndt Folk, der selv vil
være fri, nødig skulde hjelpe en Tyran til at overvælde deres
Naboer, tog dog i det Mindste de Engelske Krøniker hans Par
ti, og skamskiændte baade Vallas og Bruus saaledes, at vi i
de Skotske Lov-Taler og Ære-Vers slet ikke kan adskille de
*) Mathæus af Westminster A. 1305—6.
**) Lingards Engelske Historie 111. 3—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
