Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
315
pet fra Raad-Stuen, snart blev saa dristig, at han ikke blot søn
derrev Steffen Marcels Lede-Baand, men forlangde hans
Hoved til Bod af sin gode Stad Paris, før han vilde forlige sig
med den. Det Hoved faldt da ogsaa i et Opløb og endeel andre
Hoveder sprang efterhaanden, og Alt kom igien i sine gamle
Folder men dog lidt mere efter Ludvig den Helliges end
efter Philip den Smukkes Hoved; thi Saameget havde dog
Carl lært, at den falske Mynt n ing paa offenlig Bekostning
lønner sig i Tidens Længde, selv for Lands-Herren, kun slet, og
at Man ved en uordenlig Udsuelse snart udtømmer sine Hjel
pe-Kilder. Da Carl nu desuden havde langt mere Lyst til at
samle Penge, end, som hans Fader og Farfader, til at giøre
Stads, blev Despotiet under ham ret taaleligt, og da han tillige
fik plukket alting, saanær som Bayonne, Bourdeaux og
Calais, fra Engelsk-Mændene, kaldte Man ham Carl den
Vise[*)]. Hvad Man end ellers har tænkt om den FranskeSalo
mons Viisdom, seer det Sidste ogsaa virkelig ud som et Mester
stykke, især nåar man betragter, at Carl, efter Vende-Reisen
ved Poitiers, aldrig mere vovede sig saa yderlig; men Sær-
Synet lader sig dog forklare, uden at forudsætte noget Hexeri
enten hos Carl selv eller hans stjernekyndige Raadgivere,
Edvard den Tredie blev nemlig, som næsten alle Erobrere,
tidlig gammel, og den sorte Prinds nedsank, efter Slaget ved
Poitiers, i en Døs, hvoraf han kun en enkelt Gang ligesom
vaagnede for at giøre sig mindre frygtet end forhadt, og nåar
Carl da hverken brød sig om Æren eller om »de Smaa«, da
var det en meget simpel Klogskab at sætte Borge og Stæder i
Forsvars-Stand, undgaae alle Slag, og nåar Engelsk-Manden
paa et stort Sommer-Tog havde spildt sin Tid og tømt sin Pung,
da at benytte Øieblikket og den i det hærgede og brandskattede
Land immer stigende Forbittrelse mod de Fremmede, til smaa
Erobringer**). Hertil fandt ogsaa Carl en Krigs-Mand efter sit
Hjerte i den ligesaa snu som dristige Bertrand Vesklin
(Guesclin) fra Bretagne, som (1357—70) steg fra Røver-Kap
tein til Rigets Marsk (Connetable) og gjorde Intet for Ærens
Skyld, men gjorde, lige til Carl i sit Døds-Aar vilde anmasse
sig Bretagne, Alt hvad hans Herre forlangde ***).
*) Aarbogen hos d’Achery i Pilleriet (Spicilegium) 111. 115—21. Matteo
Villani hos Mur a tor i XIV. 436. 76. 84. 92. 505. 16. 20. Sismondis Franske Hi-
storie X. 476—541.
**) Sismondis Franske Historie XI. 5—150.
***) Sammest. X. 504. XI. 16. 83. 142. 260. 90—556.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
