Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
319
tillige vilde ene være den vanvittige Franske Konges Formyn
dere og laae derfor bestandig i Kiv med de andre Prindser af
Blodet, saa gav Hertugerne af Burgund sig naturligviis Skin
af Borgerskabets og Folke-Frihedens Velyndere, medens deres
farligste Medbeilere, Hertugerne af Orleans, syndes at sværme
for det uindskrænkede Konge-Dømme og Adelens Fortrin. Det
var saaledes ingenlunde som Bravkarl, men som Patron for
Universitetet og Oldermand for Slagter-Lauget, Hertug
Johan engang (1413) spillede Mester i Paris, hvorfor de pa
triotiske Slagtere heller ikke denne Gang til Friheds-Tegn bar
den halvblaa og halvrøde, men den kri dh vide, som var den
Ghentske, Nat-Hue*).
Under disse Omstændigheder, da Frankrig alt i en heel
Menneske-Alder (1380—1415) havde været et Tvistens Æble
mellem Prindserne af Blodet og en Skue-Plads for al muelig
Vold og Forvirring, see, da var det Kongen af England paany
stræbde at tåge Guienneog Normandiet, og om mueligt,
den Franske Krone med Staal-Handsker, og et beleiligere Øie
blik kunde han aldrig valgt, saa da Planen desuagtet strandede,
maatte Engelsk-Manden vel formode det gik til med
Hexeri.
Dog, førend vi gaae videre, maae vi kaste et Blik over Kana
len, for at giøre den ny Konges Bekiendtskab, som vel var en
Ætmand af Edvard den Tredie, men ingenlunde af den
Sorte Prinds, hvis eneste Søn, Richard den Anden, kun
er blevet navnkundig ved sit ulykkelige Endeligt og [ved] Shak
spears mesterlige Skildring. Hans Fætter, Henrik afLan
caster, som var landsforviist, kom nemlig tilbage uden Forlov
(1399), fandt mange Tilhængere, lokkede Richard til sig, nødte
ham troløs til at nedlægge Regieringen, lod ham for en Sikker
heds Skyld tillige afsætte ved Parlamentet og kastede ham i
Fængsel, hvor han snart (1400), Man veed ei ret hvorledes, endte
sine Dage**).
Saaledes besteg da Henrik den Fjerde Thronen, og videre
gik hans Ærgierrighed ikke, men hans Søn og Navner var an
derledes udsvævende i sine Ønsker, saavelsom i sine Fornøiel
ser, og saasnart han derfor ved Faderens Død (1413) fik Raade-
Rum, sagde han ikke »Falstaf« men kun Svir og Sværm Far
*) Sismondis Franske Historie XII. 221-23. 29-42. 70-92. 309. 349—433.
**) Walsingham hos Camden S. 356-63. Lingards Engelske Historie 111.
250—82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
