Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
322
i Fiende-Haand, for at han der kunde ordenlig salves og krones
til Frankernes Konge. Det var længe siden, Man ved det Fran
ske Hof for Alvor havde tænkt paa vor Herre, saa Man ventede
allermindst saa god en Tidende fra Ham, og holdt Pigen for van
vittig, men efter et Par Maaneders Forløb fandt dog Carls
Raadgivere, det var nok værdt at prøve, om Himlen og den lille
Drømmerske kunde oprette de forfaldne Sager, og Udfaldet
overgik langt deres Forventning; thi ved Orleans tog hun
[Skjoldmøen] den ene Skandse efter den Anden, til Fienden op
hævede Beleiringen, og under hendes Anførsel holdt Carl end
nu samme Aar sit Indtog i R heims. Han var imidlertid for
dorsk til at drage mere Fordeel af Folkets Flamme og Fiendens
Skræk, end der fulgde af sig selv, og Aaret efter faldt Jeanne
d’Are ved et Udfald fra Compiegne i Burgundisk Fangen
skab, hvorfra hun blev udleveret til Engelsk-Mændene og Kiæt
ter-Retten, der i Ro u en (1431) lod hende brænde som en Hex*).
Dette er Fortællingen af en samtidig Krønike-Skriver, der selv
saae Pigen i Kæmpe-Dragt strax efter hendes Fangenskab **),
og vel har han behandlet det Hele saa skiødesløs, at han let
kan have glemt det Bedste, men det er dog Alt, hvad Man med
nogen Sikkerhed veed om denne Franske Ælve-Pige, der natur
ligviis er blevet saaledes sminket paa den ene og sværtet paa
den anden Side, at vi kun forgiæves ønske at see hendes natur
lige Ansigt. Kan vi for Resten tænke os, hvordan den velbe
kiendte Franske Ære-Kiærhed (point dhonneur) maatte tåge sig
ud i Skjoldmø-Dragt, da har vi Billedet af hende, thi det var
aabenbar denne Ridderlighed med en lille Tanke af Fromhed,
hvis Mands-Linie var uddød, der i Kvinde-Skikkelse lod sig
Mands-Klæder skiære og frelste Riget.
Uagtet nemlig Skjold-Møens Bane var kort, blev hendes Daad
dog uforglemmelig, og skiøndt Carl den Syvende helst vilde
undvære hvad han ei kunde komme sovende til, saa havde han
dog blandt mange dygtige Parti-Giængere en sjelden Kæmpe i
«Bastarden fra Orleans», som indtog baade Normandiet
og Guienne (1449—51), og samme Aar som Tyrken tog
Konstantinopel (1453), faldt den gamle Talbot Jarl af
Shrewsbury, som gjorde det sidste [engelske] Forsøg paa at
tilbagevinde Over-Magten***). Hertug Philip af Burgund
*) Monstrelets Krønike 11. 41—49. 57-58. 70-71. Sismondis Franske
Historie XIII. 115—61. 80-94.
**) Monstrelet 11. 58.
***) Sammest. 111. 55—57. Sismondis Franske Historie XIII. 484—519. 548
— 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
