Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
326
len og paa det Borgerlige Selskab, og Følgerne blev natur
ligviis derefter: i Kirken et tomt Ceremoni-Væsen ; i Skolen en
grammatikalsk Clåssiskhedogi det Borgerlige Selskab Hof-Hold
ning, Politi og staaende Hære, som opslugde Alt, hvor ikke den
Tydsk-Nordiske Reformation dog i en vis Grad hævdede
Livets og Menneske-Aandens umistelige Rettigheder. Dette
var, hvad det Italienske Verdens-Aars store Prophet og første
Classiker, Dånte, spaaede, da han i Drømme giennemvandre
de Helvede og Skiærs-Ilden med Virgils Gienfærd, men
vi vil trøste os ved l, at Digteren dog under bedre Ledsagelse
endte i Paradis, thi det hentyder paa den bedre Nyaars-Tid,
da Menneske-Aanden nedmaner det Romerske Gjenferd
ogbeklæder selv den Throne, Uvætten anmassede [tilranede] sig.
Hvad nu i Særdeleshed den Italienske Frihed angaaer,
som er hvad der i Stats-Historien tildrager sig vor Opmærk
somhed, da maatte den vel nødvendig udvikle Tyranni, fordi
det Italienske Friheds-Begreb var aldeles Romersk, altsaa ty
rannisk og grundfalsk, men saalænge der var Livs-Kraft,
fandt den dog i Fri-Stæderne Leilighed til at yttre sig og gjorde
i Alt hvad Man kan kalde Konst ogHandværk forbausende
Frem-Skridt, uden hvilke den ny Folke-Verden hverken kunde
forstaae den Gamle eller blive Dens Arving. Derfor samler
Italiens Stats-Historie sig selv, nåar vi følge Stædernes Frihed
til Graven og ei fordybe os i denne, begynde med Pisa og
slutte med Venedig. Kun fordi Man ikke har ændset dette:
ei festet Øie[t] paa Kræfternes levende Virksomhed, og
kastet Jord paa Ligene istedenfor som Bog-Orme at opgnave
[opgrave] dem, kun derfor blev Italiens Stats-Historie fra det
Tolvte til det Femtende Aarhundrede hidtil saa forvirret og
trættende, at end ikke Skriveren og langt mindre Læseren vid
ste enten Begyndelse eller Ende derpaa. Kilderne er vistnok
baade for mange og hidtil for slet adskildte og benyttede, til at
det første Forsøg kan blive meer end Fuskeri, men det er i
Grunden med Nødvendighed alle første Forsøg i Konstens og
Vidskabens Rige, uden derfor at være mindre ønskelige. Vene
dig maa da nu være hvor gammel, den vil, saa er Pisa dog
den ældste Sømagt i det ny Italien og tager anderledes
Deel i dets Skæbne end Venedig, der seiler sin egen Sø, og
lader Italien skiøtte sig selv, til den Time kommer med de
andre Rov-Dyrs, og Toskana er desuden aabenbar Hoved-
1 2. Udg. »saa vi maa trøste os med,’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
