Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
328
dene*), og nu havde Pisa naaet sin høieste Glands, som Den
ei længe bevarede uplettet, thi i Krigen med den Normanniske
Kong Roger overfaldt og udplyndrede Pisanerne paa Sø
røver-Viis den berømte Handel-Stad Amalfi (1136 og 38), iste
denfor, om mueligt, at hjelpe den igien til sin [den] af samme
Kong Roger berøvede Frihed**).
Uagtet vi nemlig ingen nærmere Beskeed kan give om Amalfi,
skimte vi den dog alt i det Tiende Aarhundrede, som et Fri
sted for Handel og Søfart og dermed for al borgerlig Virksom
hed, og maae ikke have glemt, at det store Kors-Tog frelste den
fra at indtages af Robert Viskards Broder og Sønner, i det
baade Boemund og alle Kierne-Tropperne greb Korset og op
hævede Beleiringen, for herefter kun at slaaes med de Van
troe***). Nylig havde den imidlertid maattet bukke under for
Kong Roger, og at Pisanerne fra forrige Tider kunde have
et Horn i Siden paa denne Medbeilerske er begribeligt nok,
men det var dog lavt, under Skin af at skade Tyrannen, helt
at knuse den undertrykte Fri-Stad. Det er derfor et mærkeligt
Sagn, at mellem Byttet fra Amalfi fandtes den Haand-Skrift
af »Romer-Retten«, der blev Kilden til al vor »Latinske
Jura«, thi billedlig udtrykker det i alt Fald godt den historiske
Sandhed, at nåar Fri-Stæder ødelægge hinanden, da vinde
de Intet vissere end Tyranni. Sagen er nemlig den, at hvem
der ikke under Næsten sin Frihed, er i Grunden selv en Tyran,.
hvor nødig han end vil tyranniseres, saa, kan de herskesyge
Fri-Stæder undgaae fremmede Tyranner, undgaae de dog aldrig
dem, de selv opklække, men kan de vinde Frist, til de hjemfødte
Tyranner blive voxne, da skeer der Endeel imidlertid, thi Virk
somheden under Kræfternes Frihed forholder sig til den
Ypperste i Slaveriet, som Hestens Løb under Sporen til Æselets
Trav under Stokken.
Hvorledes nu Italiens Fri-Stæder fik Lov til at oppebie deres
egne Tyranner, lærerdet Tolvte og Trettende Aarhundredes
Historie, og vi kan desværre ikke tilskrive Pisa det Mindste af
Æren derfor; thi skiøndt dens Borgere synes at have hørt til de
mindst herskesyge, var den dog, ikke blot som Hohenstau
fernes Vaaben-Plads en Skræk for de andre Stæder, men som
deres Bundsforvandt med sjelden Troskab et farligt Vaaben i
*) Cassino-Krøniken VI. 59. Helte-Digtet og Aarbøgerne hos Muratori VI.
101—5. 111—62.
**) Aarbøgerne hos Muratori VI. 110. 70. Sismondi I. 307—18.
***) Foran S. 423 og 424. [her: VIL 177—8].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
