Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
331
da skedte der ingen almindelig Opstand, men en almindelig
Underkastelse, og selv Genueserne, der bedst kunde trodset,
kyssede Riset og stødte i Trompet for den almægtige Romer
ske Keiser*). Havde derfor Barbarossa kun nu holdt gode
Miner med Paven og Sø-Stæderne og skaanet de fra Trældom
afvante Borgere en lille Smule, da havde sikkert An kon a og
Venedig, der endnu holdt sig fremmede, fulgt Strømmen og
understøttet Verdens-Thronen; men det gik med Hohenstau
ferne som i det Hele med Minne-Sangerne, de hørde til, at
vel gjorde de deres Bedste for at blive Følelsen kvit og klogelig
tilegne sig det gyldne Skin, men Naturen gik dog over Optug
telsen, saa enten fordærvede de, som Barbarossa, i Hidsighed
Legen, eller de satte, som Frederik Sultan, Kræfterne til,
før de naaede Maalet. Det var desuden kun den mindst for
maaende Tydske Stamme, nemlig Frankerne, der var flak
og flygtig nok til allerede nu at vende Middel-Alderen Ryggen
og arbeide paa et Romersk-Keiserligt Gylden-Aar, thi saavidt
kom Sachserne og de egenlige Sch w ab er først trehundrede
Aar senere, og var selv da for dybe til at nøies med saa over
fladelig og for inderlige til at kunne ret tilegne sig saa ugudelig
en Oplysning, som den Italienske.
Anledningen til det siden saa berømte Lombardiske For
bund, siger En afßarbarossas egne Skabninger og Lov
talere, Acerbi Morena, var nu den, at de Keiserlige Embeds-
Mænd flaaede Folket og at Barbarossa vel, da der kom
Klage derover, først syndes at blive meget rørt, men endte dog
med at 1e e ad det Hele, hvorved Blod-Iglerne naturligviis blev
endnu værre**). I deres Fortvivlelse sluttede da Borgerne i
Bergamo og Brescia, Mantua og Ferrara Forbund med
de fordrevne Mailændere, hjalp dem i en Hast til ei blot at
faae Huus over Hovedet men Vold og Værn mod Tyrannen***),
og med Mailands Opreisning (1167) vendte Bladet sig ret
aabenbar, thi fra nu af sammensvor Alt sig imod Barbarossa,
og selv Pisanerne, som han skammelig narrede ved at sælge
Sardinien snart til dem og snart til deres Arve-Fiender, Ge
nueserne, fornyede nu deres Venskab med hans Fiende, Kei
seren i Konstantinopel, og lodTydskerne hytte sigselvf).
*) Caffara, Borkard og Morena hos Muratori VI. 278—79. 915-18. 1097—
1105. Sismondi 11. 129—39.
**) Morena hos Muratori VI. 1125—31. Sismondi 11. 147—50.
***) Morena hos Muratori VI. 1133-35.
t) Pisa-Krøniken hos Muratori VI. 186. Baumers Hohenstaufer B. IV. K. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
