Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
343
ter, men det er aabenbar kun en Undskyldning, Ternen hitter
paa, for Studsheden mod sin gamle Frue, og Malespini til
staaer selv, der havde aldrig været et ondt Ord mellem Pisa
og Florens førend i Keiser Frederik den Andens Tid.
Grunden til den Kiv, som nu yppedes og egenlig aldrig end
tes, men dæmpedes kun slet i det Femtende Aarhundrede
ved Pisas Undertvingelse, har naturligviis ligget deels i den
Enes Ny og den Andens Næde og deels i den naturlige Modsæt
ning, der maatte opstaae, da Gibellinerne eller den gamle
Adel, som vedblev at herske i Pisa, undertrykdes i Florens;
men Anledningen, paastaaer Malespini, var en kiøn lille
Hunde-Hvalp, som En af Cardinalerne ved Frederik den
Andens Kroning af Glemsomhed forærede begge Stæders Ge
sandter. Derover, siger Man, kom nemlig Gesandterne ordenlig
i Totterne paa hinanden, og da Florentinerne, ved at kalde
endeel Byes-Børn, som var i Rom (ventelig Gaards-Karle), til
Hjelp, løb af med Seieren, see, da blev Pisanerne saa forbit
trede, at de lagde Beslag paa alle de Vahre, Florentinerne
havde liggende hos dem paa Told-Boden*).
Dette faaer nu staae ved sit Værd, men vist er det, at vi i
Midten af det Trettende Aarhundrede see Fiendskabet mel
lem Stæderne i lys Lue og Florens i Livs-Fare, og dertil gav
Keiseren Anledning, thi mens han laae for Parma [op]æggede
hanGibellinerne i Florens til at fordrive deres Guel fiske
Modstandere, og efter Flugten fra Parma samlede han sine sid
ste Laurbær ved at udhungre de ypperste GuelferiCapraia,
som han derpaa tog med sig til Ap u lien og lod drukne, paa
en Buondelmonti nær, der ved sin mandige Skiønhed rørde
hans Hjerte, saa han slåp med at miste Øinene og sættes i
Kloster**).
Denne grove Spas Førde nemlig til Giengiæld, saa strax efter
Frederiks Død blev Gibellinerne fordrevne, men de fik
Hjelp fra Pisa og fra Manfred og lokkede deres Bymænd i
en opstillet Fælde ved Arbia og Monte Aperto (1260), hvor
de leed saa gruelig et Nederlag, at Fienden kunde gjort ved
Florens Alt hvad han vilde. I det overordenlige Stats-Raad,
der i den Anledning blev holdt, var de fleste Stemmer paa
Pisanernes Side, som forklarede, at Toskana fik aldrig
Fred, med mindre den urolige By, saa stolt at den lugtede, blev
*) Malespini og Villani hos Muratori VIII. 953-54. XIII. 156—58.
**) Malespini hos Muratori VIII. 945. 67—71. Sismondi 11. 339—45. 111.
96—101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
