Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
361
Død, som i Venetianernes Helte-Tid udbredte en Ødelæggelse
over hele Europa, Man ei, siden Justinian og Gregor den
Stores Dage, havde hørt Mage til*).
Den første store Tørning, i Anledning af Handelen paa det
Sorte Hav, syndes omtrent lige uheldig for begge Parter, thi
i det store Sø-Slag ved Konstantinopel (1352), hvor Genue
seren Paganino Doria og Venetianeren Nicolo Pisani
gjorde deres Bedste for at ødelægge hinanden, overvandt Stor
men dem Begge, og siden tabcte liver af dem en Flaade, men
Genua tabde saaledes Modet, at den satte sig under den Mai
landske Tyrans (Ærkebiskop Viscontis) Vinger, og skulde da ei
rose sig af de Smaa-Offere, Venedig maatte giøre**). Vel fattede
Genueserne snart Mod igien, rev sig løs fra Mailand (1356),
og bragde i den saakaldte Chioza-Krig Venedig til det Yder
ste, men kun for dermed at forlade den store Skue-Plads og
glemmes over sin lykkelige Medbeilerske, der i det Femtende
Aarhundrede blev, i høiere Grad end siden Carthagos Fald
Nogen havde været, Dronning paa Havet.
Genueserne, hvis Herredømme i Konstantinopel naturlig
viis steeg i samme Forhold, som Keiserens derudenfor tilintet
gjordes af Tyrkerne, havde ved et Keiser-Skifte, som ganske var
deres Værk (1376), ladt sig afstaae Øen Tene dos, for at kun
ne spærre Indløbet til det Sorte Hav, men Befalings-Manden
der, langt fra at lystre, overgav Øen til Venetianerne, og det
blev Løsenet til en Krig, hvori mange Fyrster tog Deel og der
iblandt Herren af Padua, Fransesco Carrara, hvem Ve
netianerne nys havde nødt til at giøre Afbigt. Ved hans Hjelp
agtede Genueserne aldeles at ødelægge Venedig, og efter en
stor Seier over den fiendtlige Flaade under VettorPisani,
lykkedes det dem ogsaa virkelig (1379) at indtage Chioza,
hvorover Venetianerne blev saa forskrækkede at de bad om
Fred, og lovede at indgaae alle Vilkaar, nåar Staden kun be
holdt sin Frihed, men den overmodige Genueser Peter Do
ria erklærede, der blev ingen Fred af, før han paa St. Markus-
Pladsen havde lagt sit Bidsel i de vælige Hestes Mund, og nu
fortsattes da Kampen, til Genueserne ikke blot mistede Chi
oza, men Kiernen af deres Sø-Magt og Lysten til at holde den
vedlige***). Det var de gamle Adels-Slægter, Spinola og Do-
*) Sismondi VI. 1—23.
**) Fortsættelsen af Dandolos AarboghosMuratori XII. 420—24. Sismondi
VI. 88—146.
***) Fortsættelsen af Dandolos Aarbog og Chioza-Krigens Historie hos Mu
ratori XII. 442—68. XV. 699—804. Sismondi VII. 188-236.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
