Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
364
tåge den G r æ s k e P e b 1 ing - S k o 1 e, der for Frem-Tidens Skyld
maatte holdes vedlige, og til Tyrkerne ved Donau og det
Adriatiske Hav kunde finde deres Skranker. Hvorledes disse
Skranker reistes i de staaende Hære med Krigs-Tugt og Krigs-
Konst og i Venedig, har vi seet, og maae kun tilføie, at Krud
tets Anvendelse, som først i det Femtende Aarhundrede be
gyndte at spille sin Hoved-Rolle, staaer hermed i nøieste For
bindelse. Uagtetnemlig Edvard den Tredie, efter Samtidiges
gyldige Vidnesbyrd, betjende sig af Krudtet baade i Slaget ved
Cressy og paa de Skotske Grændser*), saa var det dog først
Frands Sforza i Italien og Brødrene Bureau i Frankrig,
der ved Midten af det Femtende Aarhundrede tilgavns lod
Kanonerne spille saa Murene sprang**). Denne Konst blev nu
vel ingenlunde Tyrkerne forborgen, da de meget mere ved
Konstantinopels Indtagelse med forbausende Held betjende
sig af den, men den stod dog for dem som en fremmed Trold
dom, de hverken havde Lyst eller Hoved til selv at bemestre
sig.
Uden nu her videre at indlade os med den Ottomanniske
Port, maae vi erindre, at allerede i Midten af det Fiortende
Aarhundrede havde Osmannerne sat sig fast i Europa og
stod i Slutningen deraf, under den frygtelige B aj azet Lynild
(Ilderim), paa Nippet at bemægtige sig Konstantinopel.
Kun forgiæves drog en Fransk Ridder-Skare, og deriblandt Jo
han Bravkarl af Burgund, med stort Bram og endnu større
Indbildninger den Tydske Keiser og Ungarske Konge, Sigismund
af Luxemburg, til Hjelp mod Bajazeth; Nederlaget vedNi
copolis i Bulgarien (1396) blev en af Tyrkernes største Trium
pher, og kun Mogolen Tamerlan frelste Konstantinopel
ved (1400) at slaae og fange Baj azet***). I den følgende Men
neske-Alder hindrede Slagsmaal mellem Bajazets1 Arvinger
Tyrkerne fra at giøre Pinen kort, og selv den seierrige Amu
rad 2 den Anden (1421—51) fandt haardnakkede Modstandere
i Albaneseren 3 Georg Castriota eller Scander-Beg og
Ungaren Johan Huniad 4 , men efter den berømte Tyrke-
*) Villani hos Muratori XIII. 947. Barbours Riim-Krønike om Bruce,
Sang XVII. 250-52. XIX. 394—401.
**) Sismondis Italienske Historie IX. 293. Sammes Franske Historie XIII.
495.
***) Thurocz Ungerske Krønike S. 125—26. Froissart IV. 67 — 69. 72—74. 79
80. Sismondis Franske Historie XII. 72—78. 86—91.
1 H. >hans> 2 H. «Amurath» 8 H. »Epiroteren* * H. »Hunyad«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
