Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Tiden
386
med »Dyrets«, saa ogsaa her gjaldt det Nordiske Ordsprog:
«heller døe med Ære end leve med Skam*.
Hvor megen Uret nemlig end vore Fædre gjorde den samme
Menneske-Natur i sig og Børaene, som de i «Frelseren*
løftede til Skyerne, saa vandt de dog, ved at betragte Jesus
som det eneste rigtige Menneske siden Adam, en Forestilling
om Menneske-Naturen i sin Reenhed, uden hvilken vi
aldrig i vort eget Virvar kunde adskille det Menneskelige,
der skal elskes og pleies, fra det Dyriske, der skal underkues,
og det Djævelske, der skal forsages. Hvor barnagtigt det end
var at tænke, enten at Guds Aand skulde omskabe Djævle
unger til Gudsbørn, eller at Han levede, boede og bygde
i en Bogstav-Skrift, og virkede dermed Umuligheder i
Mængde; saa beholdt vi dog ikke blot ved Tro paa Aand hvad
der betinger Aands-Virksomhed hos os, men vi fik en skarp
Grændse-Linie draget mellem Guds Aand og alt vort Eget,
som er Betingelsen for Deltagelse i Aandens videnskabelige
Storværk. Det var endelig vist nok ligesaa urimeligt som skade
ligt, at indbilde sig, at Tiden kunde gjøres frugtbar for Evig
heden, uden at agtes for vigtig og kostbar, og benyttes i Øie
blikke t til levende og gavnlig Virksomhed, men det var dog
langt bedre end at forgude Øieblikket, og vi vandt derved den
høie Forestilling om Evigheden, som man maa have, for virke
lig at sætte Tiden i dens Tjeneste. Allerede derfor maae vi da
forsone os med det unaturlige og aandsfortærende Skolevæsen,
som med Nødvendighed udsprang af vore Fædres Misforstand
paa «Aand og Natur*, men desuden har det Slid og Slæb med
de døde Sprog og den Latinske Grammatik ogsaa en fordelagtig
Side at betragtes fra, nåar det er overstaaet, uden at have
udtømt Livs-Kræfterne og undergravet al Tro paa Aandens
Virkelighed; thi da knyttedes vi derved uopløselig til Menne
ske-Slægtens Oldtid, hvis Oplysning og Forklaringer Sko
lens vanskeligste Opgave. At man dog ikke i det mindste tog
Græsken istedenfor Latinen til den »Lapidar-Stil« med
Mund og Pen, som var Skolens barnagtige Mesterstykke, det
kan vel synes et stort Tab, men havde det end ikke forbudt sig
selv, maatte vi jo dog, for at komme baglængs ind i Oldtiden,
gjøre Krigs-Tjeneste med Romerne, før vi kunde gjøre
Kon ster med Grækerne og Mirakler med Ebræerne, saa
det var godt, vore Fædre gjorde iblinde hvad vi med aabne Øi
ne umuelig kunde bekvemmet os til.
Har vi derfor nu kun Udsigt til en Skole, hvor Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
