Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
395
Fremgangsmaade ved Keiser-Valget, han tør udtrykkelig be
stemme, medens det store Tvistens Æble, som var Keiserens
Myndighedog Stilling til Riget, kun løselig berøres og for det
meste kun spilles paa i det Übestemte. Selv ved det gruelige
Lovsted om >Majestæts-Forbrydelse«, der ellers bogstave
lig er udskrevet af»Romer-Retten«, er dog Keiserens egen
Person, saavidt mueligt, holdt ude af Sigte, som om han sør
gede mindre for sig selv end for sit aandelige Legeme: de
Geistlige og Verdslige Kurfyrster afMaints, TrierogKøln,
Bøhmen og Pfaltz, Sachsen og Brandenborg*).
At det nu ogsaa var Tydskernes ramme Alvor, at Riget ikke
skulde være til for Keiserens, men Keiseren for Rigets Skyld,
det viser hele Keiser- Historien, og det følger allerede deraf, at
Tydskernes Natur-Stand ei havde mindste Lighed med et
Romersk Keiserdømme ; thi vel vårede det længe før de Tydske
Philosofer kunde rive sig løs fra den Romerske Fordom, at
alle Folks Natur-Stand var «kannibalisk*, men herefter vil de
sikkert ogsaa i denne Henseende lade Naturen vederfares Ret,
og, vilde de end ikke, saa lærer dog Verdens-Historien, at et
hvert Folk ligner sig selv til alle Tider.
At nu Ty dskland (Germanien), da Romerne paa Grænd
sen af Oldtiden og Middelalderen, til deres egen Ulykke, opda
gede denne ny Verden, lignede en stor Krig s-Skue plads,
hvor mange stridbare Stammer mere slog Leir end fæstede Bo
pæl, og at disse Stammer, skjøndt de syndes nær beslægtede,
dog vilde have sa a lidt som mueligt tilfæ Iles, og gad ikke
gjort Andet end jage og kæmpe, spille og drikke, det har
saa Klassisk en Hjemmel, som Nogen kan forlange, og det
følger vel desuden af sig selv, at Stridbarhed og Splidag
tighed maa have udmærket det Folk, der først med Lethed
lod sig undertvinge af Romerne, men betalde dem siden i For
ening med Kølns Vægt. Naar derfor Roms paalideligste Histo
rie-Skriver (Tacitus) beretter, at det kun lykkedes den berømte
Herman at samle Tydskerne under sit Banner, saalænge
det gjaldt om at afkaste det Romerske Aag, og at han siden blev
et blodigt Offer for sin Stræben efter Enevolds-Magten i
det Land, der endnu velsigner ham som sin Befrier, da stem
mer denne Tydske Historie fra det Første Aarhundrede
(9—20[30]) saa godt med den Samme gjennem det sidste Aar
*) Romer-Rettens (Codicis) IX. 8. Den Gyldne Bulle XXIV. Haandbogen i
Middelalderens Historie S. 130—31. [2. Udg. »S. 140—41 «. Her VI. B. S. 640
-41].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
