Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
402
og Bøhmens Krone, var fra Luxemburg, der da, ligesom
nu1, vel regnedes til det Tydske Forbund, men var dog
Fransk i Grunden; og Hyrderne, som ydmygede Habsburg,
var Schweitserne, som derved vandt en verdenshistorisk
Berømmelse, der alt længe har overlevet deres Bedrifter, og her
faaer den Tydske Historie selv under de mest kritiske Hænder
et saa afgjort romantisk Præg, at det er sært, man ikke for
længe siden har prøvet paa at behandle den heeligjennem som
en mageløs «Historisk Roman«, hvortil den er endnu langt mere
skikket end «Goethes Levnet«, og hvorved den først vilde sees
i sin eneste rette Sammenhæng.
For nu at komme ind i dette splinterny Optrin, maae vi huske,
at hele Landstrøget fra Middelhavet til Nordsøen, mellem
Alperne og langs med Rhinen, var allerede i Cæsårs Dage
et Tvistens Æble mellem Galler og Germaner, og under
Folke-Vandringen kan man slutte sig til, at mange Tydskere,
underveis til Rom og Paris, er blevet trætte eller fortryllede,
har nedsat sig vesten for Rhinen og, saavidt mueligt, fortydsket
baade Helvetien og Belgien, som er de Romerske Navne
paa disse Grændser [Grændselande]. Af dette Italiens, Frank
rigs og Tydsklands Mellemværende fik man nu, under Ka
rolingerne, det forfløine Indfald at skabe et selvstændigt Ri
ge, hvis Mands-Navn, det Lotharingiske, aldrig engang kom
til at gaae fra Mund til Mund, men maatte nøies med at staae
paa Papiret, og her kom det da naturligviis ret til at see broget
ud og gik ei mindre broget til. Maints, Trier og Køln, paa
den venstre Rhinbredd, vedblev at være Sæderne for Tydsk
lands tre Geistlige Kurfyrster, medens man i Elsas,
Lothringen og Alpelandet sjelden vidste enten man var
kjøbt eller solgt. Vel havde nu Rudolf af Habsburg det ar
tige Indfald at opretteet »Hartmannisk« Rige, om mueligt endnu
større og langt varigere end det «Lotharingiske* i disse Eg
ne, hvor han baade selv var en stor Lodseier, kneb en heel Deel
fra Grev Peter af Savoien, som hans Samtidige (lidt frem
mede for Storheden paa alle Sprog) kaldte «den lille Karl
Magnus«, og haabede at kunne forvandle mange uvisse »Rigs
lande« til ordenlige Stamgodser; men baade blev Tiden ham
for kort til at blive færdig med saameget, og hans Søn, Hart
man, som skulde havt «Kongens Datter af Engelland«, levede
ogsaa for kort, thi han døde førend Faderen. Vist nok havde
1 2. Udg. »der ogsaa da«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
