Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
408
i Alt over hal vtredsinds tyve store og smaae Magter sendt
Schweitserne Feidebreve, og desuagtet var Seieren paa den
hede Sommerdag (1386) saa afgjørende, at Alt hvad der i det
Enkelte kan falde tvivlsomt, er aldeles übetydeligt. Hertug
Leopold faldt nemlig selv med over 600 Riddere, og Se h w e i t
sernetogØsterrigs Hoved-Banner, som værgedes med Løve
mod, foruden fj orten Andre, hvoriblandt TyrolsogHohen
zo 1 1 em s , deres Berømmelse blev Europæisk, og Tydsklands
Adel vovede fra den Dag af aldrig engang at drømme om Alpe
hyrdernes Undertvingelse *). Det maa imidlertid ingenlunde
forties, at baade gjorde Leopold og hans Riddere, som den
Dag stred til Fods, dem Seieren stridig, og tillige var det en
født Adelsmand, der gav Hyrderne vundet. Sin Rang havde
Arnold Struthan af Winkelried opgivet, som Landmand i
Unterwalden, men Ædelmodigheden havde han be
holdt, thi da han saae, hvor forgiæves Hyrderne stræbde at
giennembryde Fylkingen af de Brynjeklædte, da raabde han:
Kone og Børn være Eder anbefalet! jeg skal bane Vei! og foer
saa ind paa Ridderne, bøiede med sin Kæmpe-Styrke en Favn
fuld Landser mod sit Bryst og tråk dem med sig til Jorden, saa
over hans Helte-Lig fandt Schweitserne Veien til Seier og Ære;
men giennem halvfemte Aarhundrede har de ogsaa høitidelig
æret og velsignet hans Minde.
Saaledes blev da Middelalderen, under Løbet af det Fj or
tende Aarhundrede, død i den ene Side, nemlig i den Ade
lige, og skiøndt dette er en meget sammensat Begivenhed, saa
er dens rette Skue-Plads dog aabenbar i Schweits, hvorfor
ogsaa den Zurichske Domherre, Felix Ham mer lin (Malleo
lus), som ved Midten af næste Aarhundrede skrev en «Begræ
delses-Bog« over Adelens Krebsgang, først og sidst udkræver
dens Blod af Schweitsernes Haand**). For nu at gaae or
denlig tilværks, maa det vises, hvordan Middelalderen gjennem
det Femtende Aarhundrede døde i den anden Side, nemlig
den Geistlige, og da det især maa tilskrives Høiskolerne
og Hv ss i ter ne, vil ogsaa her det Høieste naaes paa den jæv
neste Vei, da vi baade efter Sammenhæng og Tidsregning maa
vende os til Bøhmen og de Luxemburgske Keisere.
Om Keiser Henrik af Luxemburg er nemlig det Mærk-
*) Tschudis Schweitser-Historie 1. 525—33. Joh. Mullers B. 2. K 6.
Det Østerrigske Ærespeil. B. 3. K. 11.
**) Felix Håmmerlins Samtale om Adelskab og Bondagtighed (de nobili-
tate et rusticitate) især Kap. 13. om Schweitserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
