Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
411
for at skiænke dem den levende Deeltagelse og høie Beundring,
især ingen Nordbo vil nægte dem, nåar de sees i deres rette
Lys, som Middelalderens sidste og vel største Martyrer for
Fædreneland og Modersmaal, der i Grunden ligge Old
tidens Helte meget nærmere end Nyaarstidens store Tæn
kere. Ogsaa her kan vi da see, at Midten af det Femtende
Aarhundrede danner, med Bogtrykker-Konsten, en virke
lig Grændse mellem to store Verdens-Aar, thi Bøhmernes
Kamp for det Folkelige lader sig ingenlunde forklare af det
Følgende, men kun af det Foregaaende, er ikke Begyndelsen til
et nyt Levnets-Løb, men en ligesaa sørgelig som glimrende
Slutning af et Gammelt.
Vi skal nemlig lægge vel Mærke til, at Bøhmernes Forhold
til Kirke-Riget og den Romerske Pave, ligesom deres For
hold til det Tydske Keiserdom, var et nødtvungen, thi de var
ikke blot christnede ved Byzantinske Sendebud, men
disse, Kyril og Method, der alt skal have oversat Bibelen
paa Slavonisk, indførde Modersmaalet ved hele Gudstje
nesten, og skiøndt det var de Tydske Bisper ogßomerske
Paver en Torn i Øiet, maatte de dog see gjennem Fingre der
med, saalænge Bøhmerne nogenlunde heldig forsvarede deres
Selvstændighed mod Keiserne, saa det var vel først efter
Ottokar den Andens Fald, at den Latinske Messe og hele
den Pavelige Kirke-Skik ret blev herskende i Bøhmen. Paa
den Tid, et Folks gamle Herrestamme uddøer, ligger det vel
altid selv i Dvale, og det laae Bøhmerne kiendelig nok i det
Fjortende Aarhundrede, men ved den konstige Pirring, som
Høiskolens Oprettelse og Tydskernes aandelige Herrevæ
sen midt i Rigets Hovedstad, øiensynlig var, vaagnede de meest
Letsøvnede eller drømde sig dog vaagne, og saaledes forklarer
Bøhmens egen Historie den Hussitiske Opvækkelse.
Med den Latinske Messe havde Bøhmerne ventelig faaet
Tydsk Prædiken i alle Kirker, men hvor et Folk over i tre
Aarhundreder har baade hørt og sunget sitModersmaali
Kirken, kan det dog umuelig uddrives deraf uden hist og her a
finde Tilflugt i Husene, og at saadan Huus-Prædiken var ble
vet Skik, høre vi ogsaa, da henimod Slutningen af det Fjor
tende Aarhundrede to Folke-Venner grundede Bethlehems-
Kapellet i Prag, hvor der altid skulde være to Bøhmiske
Prædikanter*). Til En af Disse valgdes Johan Huss (1402),
en kraftig, from og veltalende Mand, der naturligviis blev for
*) Æneas Sylvii Bøhmiske Historie Kap. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
