Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
nok baade ad Paven, ad Tiggermunkene og ad den La
tinske Messe. Dette Had, Nidingsværket i Kostnitz, hvor man
kastede to uskyldige Mennesker og store Mænd paa Baalet, og
endelig de ligesaa æreløse som kraftløse Korstog mod Hussi
terne, er herved vist nok ei i mindste Maade forsvarede, men
heraf lade alle disse Ting sig dog forklare, da de derimod see
ud som Daarekiste-Galskab, nåar man vil udlede dem af den
Pave-Magt i Kostnitz, den Keiser-Magt i Tydskland, og
den blinde Overtro paa den Romerske Kirkes Ufeilbarhed,
som aabenbar slet ikke fandt Sted. De tre Paver, som paa den
Tid bandsatte hinanden, blev nemlig alle afsat paa det sam m e
Kirke-Stævne, hvor Bøhmerne blev brændt; og det var netop
Kirkens fordærvede Tilstand, man der vil raade Bod paa, og de
to store Drivehjul, D’Ailly og Gerson, var netop Pavedøm
mets og den fordærvede Geistligheds strænge Dommere, saa,
kirkehistorisk betragtet, skulde man neppe troe, den fri
talende Bøhmiske Præst var blevet stævnet end sige fordømt
og, trods Keiserens Leidebrev, offenlig brændt; men som en
Slavisk Folke-Leder, en philosofisk Kiætter og pietistisk Lov
giver, havde han hverken Ret eller Naade, men kun Dom og
Død at vente.
At nu Europa vilde havt en ganske anden og ingenlunde
bedre Skikkelse i det Nittende Aarhundrede, hvis Bøhmer
ne i det Femtende havde naaet hvad de stilede paa, i Fore
ning med Polakker og Ungarer: baade kirkelig og borgerlig
at foreskrive Tydskland Love, det skal forsone os, ei med
nogensomhelst Vold og Uret, men med Begivenhedernes Gang
under høiere Styrelse. Slaverne fattes nu engang den Tydske
og Nordiske Dybsindighed, saa deres Dannelse og Vidskab
bliver altid franskagtig, og Feilen i det Femtende Aarhun
drede var da ingenlunde, at man bekæmpede Huss og hans
Tilhængere, men at man i alle Maader bekæmpede dem saa
slet som mueligt.
Betragte vi saaledes Kirke-Stævnet i Kostnitz, hvor Huss
kom med Keiserligt Leidebrev, og hans ridderligeVen, H i e ro
nymus, med ædel Forvovenhed, da kan man ikke tænke sig
en feigere eller uslere Fremgangsmaade end at smide dem i Hul
let, lægge dem, saavidt mueligt, Laas for Munden, og endelig
brænde dem levende, og at de «høivise og hellige Fædre « der
havde paataget sig at raade Bod paa alle Pavedømmets Misbrug
og Tidens aandelige Brøst, virkelig bar sig saa tyrkisk ad med
de kiække, veltalende, verdslig talt aldeles vaabenløse og uskyl
Grundtvigs udv. Skrifter VII 41 3 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
