Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
418
Samme Bela den Fjerde, som maatte flygte for Mogoler
ne og paa Flugten lade sig brandskatte af Hertug Frederik,
den sidste Bamberger i Østerrig, blev siden i aaben Feide
dennes Banemand, og stræbde at arve ham, meu fandt en lyk
keligere Medbeiler i den Bøhmiske Kong Ottokar den Anden,
som dog igjen kom til Kort mod Keiser Ru dolf af Habsburg
Kort efter uddøde det gamle Ungerske Fyrstehuus, Arpa di
nerne, med Andreas Venetianer (1300), og Ungern fik nu
Franske Konger af Huset Anjou, mellem hvilke Ludvig
den Store rager frem (1342—82), som tillige var Konge i Po
len, og med hans Datter, Marie, tilfaldt den Ungerske
Krone Sigismund af Luxemburg, hvem vi nys har nævnet
som Konge i Bøhmen og Keiser i Tydskland.
Denne høie Herres Levnet har man udførlig beskrevet paa
Tydsk af Eberhard Windeck fra Maintz, efter de Lærdes
Mening, En af hans Raadsherrer, men efter hans egen Beskri
velse, enPenge-Mægler, der kun især tjende Keiseren, fordi
han immer var i Penge-Trang, og kunde skaffe Eberhard et
Told-Embedei Maintz, som han ogsaa fik *). Nu forsikkrer
vel Eberhard meget beskeden, at det er ikke det Halve af Si
gismunds Heltegierninger, han har optegnet, men Skaden er,
at man hverken hos ham eller nogensteds finder en Eneste, der
er værd at nævne, med mindre det skal være Kirke-Stævnerne
i Kostnitz og Basel**).
Hvad der imidlertid udmærker Sigismunds lange Regie
rings-Tid i Ungern (1386—1437), er rigtig nok hvad Eber
hard sprang over, nemlig Tyrke-Krigene, som under ham
tog deres Begyndelse, uden at han dog høstede flere Laurbær i
dem endiHussiter -Krigen, thi Slaget ved N i k o p o 1 i s (1396)
er kun berømt som enafHalvmaanens glimrende Seire over
Korset.
Her maae vi imidlertid laane Tyrkerne et Øiekast, ei for at
være deres Trælle, som man ogsaa er, nåar man med Pennen
følger dem i Hælene paa deres Bane fra Blodbad til Blodbad,
uden noget andet Maal end Skyggen af Mahomeds Paradis
paa Loibænken, i Fruerburet og i Rosengaarden, men for at
see, hvilken Undergang der, ved Nyaars-Tidens Begyndelse,
truede den Europæiske Christenhed, som i Middelalderen havde
*) Sigismunds Levnets-Beskrivelse, Fortalen. Kap. 14. 21. 51—52. 129. 132
217.
**) Sammesteds Kap. 214—215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
