Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
421
at krone sine Bedrifter med en Seier over Konstantinopels
Erobrer Mahomed den Anden. Denne Seier ved Belgrad
(1456) har man vel været nær ved at glemme over Nederlaget
ved Varna, men det er aldeles uhistorisk, thi baade er den i
sig selv langt mærkværdigere, og staaer desuden som et glæde
ligt Forvarsel om, hvad nu Tiden har viist, at Ungern i to
Aarhundreder skulde være et forsvarligt Bolværk mod Tyr
kiet, og egenlig kun Belgrad være Tvistens Æble. Til at giøre
dette gode Varsel fuldstændigt, hørde ogsaa, at Ungern just
dengang traf til, for en kort Tid, ligesom siden saa længe, at
have en Østerrigsk Prinds til Konge, og dermed gik det saa
ledes til, at Keiser Sigismund havde giftet sin eneste Datter
medden Østerrigske Hertug Albrecht, som derved baade
blev Konge i Ungern og Bøhmen og Keiser i Tydskland.
Selv nød vel denne Keiser Albrecht den Anden, der vandt
meer tilbage end hans Stamfader, den første Keiser Albrecht,
tabde, ei længe Habsburgs opvaagnende Lykke, thi han døde
alt 1439, men efter Døden blev ham født en Søn Ladislav,
der voxde op til Konge i Ungern og Bøhmen, og i hans Tid val
det «Mahomed den Anden«, tre Aar efter Konstantinopels
Fald, rykkede med en utallig Hær imod Belgrad, og agtede
sig derfra videre til Italien og Rom. Trudselen og Rygtet
havde imidlertid et langt Forspring, og da de kom til Rom, blev
der prædiket Korstog mod Tyrken baade i Tydskland, Po
len og Ungern, afden Neapolitanske Graabroder, Johan
Capistrani, og skiøndt det hverken opvakde det uddøde
Ridderskab, eller hindrede Mahomed fra at indslutte Bel
grad baade til Lands og Vands, og beskyde Fæstningen med
sine uhyre Kanoner, støbt i Nærheden til det Samme, saa bi
drog det dog øiensynlig til at Foretagendet glippede. Vel var
disse Korsfarere mest Almuesfolk, uøvede i Krigsbrug, men
Johan Hunyad, der strax fløi til, vidste dog godt at brage
dem, først til at bemande nogle Skibe, hvormed han ophævede
Spærringen af Donau og Sau, og siden paa Belgrads Mure,
da Tyrken løb Storm. I et heelt Døgn vårede Stormen, og
Somme sige, at Mahomed selv blev saaret i Brystet, men i alt
Fald fandt han sit Tab saa stort og Faren saa frygtelig, at han
næste Nat stak Ild paa sin Leir, lod sine Kanoner i Stikken og
flygtede. Alle var enige om, at Hunyad og Capistrani un
der denne Storm havde kappedes saaledes i Heltedaad, at Ingen
kunde sige, hvem af dem Seiren var mest at tilskrive; men
Begge gav dog Beretninger om Stormen, hvori den Ene ei med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
