Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
423
han dog hjem, ved at trolove sig med Podibrads Daatter og til
staae ham nogle andre Villigheder*).
Saaledes fik da baade Bøhmen og Ungern hver paany en
indfødt Konge af sjeldne Gaver, saa, kunde de enedes med
deres Folk, vilde de udentvivl blevet Stamfædre til nye Konge-
Rækker, og kunde de tillige enedes med hinanden, var Tydsk
land ventelig blevet dem underdanig; men de kunde ingen af
Delene, og blev derfor kun Vei rlys, som glimrede og forsvandt,
medens det Østerrigske Huus, hvis Skæbne de syndes at
have i deres Haand, giennem Aarhundreder kom til at glimre
ei blot med Bøhmens og Ungerns, men tillige med Tydsk
lands og Spaniens,ja Mexikosog Perus Kroner, og dette
tilsyneladende Spil af Lykkens Luner kræver nu vor Opmærk
somhed, nåar vi et Øieblik hardvælet ved det Femtende Aar
hundredes høirøstede Lovtale over Mathias Corvinus. Ver
dens-Historien kan vel ingenlunde fremstille ham som det
«Kongespeil,* hans Tids Lærde saae i ham, tildeels fordi han
stiftede en Høiskole, grundede en stor Bogsamlingog an
lagde et Bogtrykkeri, men især, fordi han talde flydende La
tin med dem, besoldede dem godt, og veiede stundom en Ny
aars-Aften bogstavelig deres Værker op med Guid**); men
han var dog virkelig, ved den høie Grad afTapperhed, Klogskab
og Virksomhed, hvormed han benyttede sin sjeldne Lykke, et
Vidunder i sin Tid. Sultan Mahomed den Anden skal derfor
have sagt: jegoghanerde Eneste af hele Verdens Fyrster,
som fortjene at kaldes saa***), og det er især med Hensyn paa
denne Tyrkiske Storherre, der i tred ive Aar med Rette var
Christenhedens Skræk, at Kong Mathias, som holdt ham
Stangen og overlevede ham, kommer til at dele sin Faders Udø
delighed i Verdens-Historien. Blandt alle Galeottis Anekdoter
om ham, i det Hele ret morsomme, kan vi her derfor kun pege
paa den om Hofnarren, som ved et stort Herre-Stævne i 01
–miitz fremsagde et langt Tydsk Vers om alle de Tropper,
hele Christenheden vilde stille under hans Befaling til at for
drive Tyrken, og som endte med at forlange Noget for sin
Umage ; thi dertil svarede Kong Mathias meget træffende : det
*) Æneas Sylvius Bøhmiske Historie Kap. 66—72. Europa S. 299. Thurocz
Ungerske Historie S. 165—73.
**) Galeottis (hans Bibliothekars) Anekdoter om Kong Mathias, hos Bon-
gars S. 379—83.
***) Thurocz Ungerske Historie S. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
