Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
Grundtvigs udv. Skrifter VII 28
429
Franske Penge og Schweitserske Krigsfolk. Da Karl hørde, han
beleirede Nancy, vaagnede han endnu engang og foer afsted,
men kom for silde til Undsætning og netop tidsnok til at lide
det sidste Nederlag *), thi her faldt han selv, og det saa übe
mærket, at man maatte studse derved, nåar ikke hele hans
Levnetsløb viiste, at hans Tapperhed var kun en Skygge, der
en Tidlang skuffede, men røbede sin Afmagt, saasnart den
mødte Modstand.
Saaledes endte denne urolige Aand, efter ti Aars blind Allarm,
sine Dage (1477), og der var ingen Maade med Kong Ludvigs
Glæde over sin Medbeilers Fald, thi nu var Bourgogne hans,
som et hjemfaldent Lehn, Nederlandene haabede han snart’
med List eller Magt, at lægge til Frankrig, og hele Verden syn
des at staae ham aaben ; men var Glæden stor, da blev den og
saa stakket; thi Karls Datter Marie, Bruden med de mange
Beilere, valgde Keiser Frederiks Søn, Maximilian, og kun
to Aar efter Karls Fald (1479) fik Ludvig en Rørelse, som
han aldrig forvandt, men nedsank i en grændseløs Mistænke
lighed og Døds-Frygt, der gjorde ham til det ulykkeligste Men
neske i hele Verden**).
Dog, her bør enhver senere Historie-Skriver træde tilbage for
Philip Comines, Kong Ludvigs store Beundrer, og mester
lige Maler efter Naturen; thi vel er Ludvig for sin egen Skyld
ei værd at kiende, men hans Stats-Konst er, des værre, gien
nem tre Aarhundreder, blevet efterlignet af langt bedre Gemyt
ter [Folk], trindt i Christenheden, saa det er godt Umagen
værdt i et kort og levende Udtog at betragte den Franske
Oversættelse af Italiens Stats-Klogskab, med hvad den fø
rer til.
Han befattede sig, siger Philip, med mange Smaa ting,
som han heller skulde ladt være, men det kunde han ikke, og
dog syndes han mere født til at beherske hele Verden end til at
bestyre et enkelt Rige***), og dette rammer vel uden Undtagelse
alle Europas kloge og virksomme Fyrster fra ham til Napo
leon; thi selv det Mindste vilde de vide og styre, og det ei en
gang for at ordne Alt til Rigets og Folkets Gavn, men for enten
at indtage hele Verden eller dog glimre i dens Øine som store
*) Philips Mindeskrift B. 5. K. 3—B. Stumpfs Schweitser-Chronik B
8 og 13.
*•) Sammesteds B. 5. K. 10—17. B. 6. K. I—4.
***) Sammesteds B. 6. K. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
