Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
436
Naar man nu taler om Krudtet, med samt det grove og
lette Skyts, som om det af sig selv gav Krigen en ny Skikkelse,
og tvistes kun om, enten det for Menneskeheden var en bedre
eller slettere, da glemmer man aabenbar, at d ø d e Ting hverken
kan opfinde eller indføre sig selv, og i den Henseende er det
ret godt, baade at Tydskerne har givet os et Mands-Navn til
Opfinderen, nemlig Munkens Berthold Schwartz, og at vi
veed, Krudt og Kanoner var bekiendt en Stund, før de spillede
nogen synderlig Rolle, saa selv i Slaget ved Sempach tog de
slet ingen Deel, skiøndt de slæbdes med. Hvis derfor Krigene
med Krudt og Kugler er blevet meer eller mindre blodige og
ødelæggende end de med Buer og Blider, da maa det baade
først og sidst tilskrives ei de Døde, men de Levende, og ei Op
finderne[-en] enten af Bøsse-Krudtet, Piben eller Laasen, men
de krigsførende Magter og deres levende Redskaber, der kun
foretrak den ny Krigs-Brug, fordi den huede dem, og vidste
godt, at Forholdet til Næsten blev derved uforandret. Klart er
det derimod, at baade var de nye Ild-Vaaben fortrinligere til
Angreb end til Forsvar, ogsaa fik Kundskab og Vidskab
langt større Indflydelse paa Krigs-Væsenet og Seieren, og ende
lig blev Krigene langt dyrere end før. Det sidste har i Fore
ning med den staaende Hær gjort Krigs-Væsenet selv i Fredstid
til en Landeplage, og det Første er ligesaa stor en Ulykke i Le
gemets som Disputer-Konsten [Tvistekunsten] i Aandens Ver
den, men det Midterste har aabenbar reddet Christenhe
den fra Tyrke-Aag og Pøbel-Herskab, og herefter vil
ventelig baade Krigenes Dyrhed gjøre dem sjeldnere, og den
voxende Oplysning ligesaavel i Legemets Verden oprette den
tabte Ligevægt mellem Midlerne tilAngreb og Forsvar, som den
alt har gjort det i Aandens.
Ogsaa Bogtrykker-Konstens Oprindelse er dunkel, og
nåar man ifjor [for ikke længe siden] vidt og bredt holdt Jubel
aar for den, og besang Johan Guttenberg som dens him
melske Fader, da var det maaskee nok en tredobbelt Feil
tagelse, da man endnu aldrig skal have fundet Guttenbergs
Navn eller et ældre Aarstal end 1457 paa nogen Bog, og alle
Efterretninger stemme overeens om, at Konstens Opfindere
tænkde meget jordisk; men ikke desmindre veed man dog, at
Prænten kom for Lyset i Keiser Frederik den Tredies
unge Dage, at En af de første Bogtrykkere hedd Guttenberg
fra Strasburg, og at i Menneske-Slægtens Vidskabs-Tid var
Konsten saa uundværlig, at den vel maa kaldes en Himlens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
