Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
465
vi ret skal lære at kjende Forskiel paa Godt og Ondt, paa Liv
og Død og paa Mennesker og Dyr ; men det maae vi nødvendig,
hvis vi igien skal leve op som Mennesker ved Jordens Ende, og
faae det nogenlunde godt paa vore gamle Dage; thi trods Refor
mationen, hænger der endnu meget Papisteri ved os, som vi
maae see til at blive kvit, og holde dog paa, saalænge vi troe,
det er vort Eget. Hertil kommer, at Venedigs Flaade længe
var Christenhedens bedste Søværn mod Tyrkiet, og at Farten
paa Ost- og Vest-Indien, Vuggen for Europas ny Sømagt,
der fordunkler selv Oldtidens Asiatiske, udgikfra Spanien og
Portugal, som om den Phøniciske Herkules [Herakles]
havde slumret et Par Aartusinde[r] paa den Pyrenæiske Halvø,
og vaagnede saa der, med Nyaars-Tiden, for at fortsætte sit übe
timelig afbrudte Levnetsløb.
At komme til Italien, uden at besøge Rom, vilde imidlertid
være som «at komme til Rom uden at see Paven,« og skiøndt
det Apostoliske Sæde alt ved det Fjortende Aarhundre
des Begyndelse var sunket saa dybt, at Bonifas den Ottende
fik Ørefigen for Fodkys af Philip den Smukke, og smedes
derpaa i Skiærsilden af Dånte, saa er dog det Pavelige Stat
li older skab i Christenheden noget saa mageløs Stort, at for
Skyggen deraf, som for den af Herakles, maae alle andre
Skygger ærbødig giøre Plads.
Sammenligne vinuPavedommets glimrende Tid (fra Mid
ten af det Ellevte til Slutningen af det Trettende Aarhun
drede) med Dets Fornedrelses og Undergangs Dage (fra Begyn
delsen af det Fjortende til Midten af det Sextende Aarhun
drede), da see vi strax, DetiStatshistorien fortjener en
Lovtale, thi dermed, som med Solens Nedgang, begynder aaben
bar Middelalderens Mørke og det Tyrkiske Troldeliv, og vi
nødes til at indrømme, at endnu har Intet gjort sig giældende i
den store Verden, nær saa menneskeligt eller aandeligt, som
Anskuelsen afet Gudsrige i hele Christenheden, derskulde
styres med Retferdigheds Spir, som enMoses-Stav, i den
Romerske Apostolikers uskyldige Haand. Saalænge man derfor
ikke giver dette Spir en bedre Etterfølger end det Tyrkiske
Slagsværd i den Stærkestes, eller Pennen i de Latinske Juristers
og Franske Statsmænds Haand, og saalænge den høieste stats
historiske Idee er en «civiliseret Verden«, hvor selv den
Tyrkiske Sultan staaer med Palmer i Hænderne, nåar han
blot faaer Uniform og Artilleri, Lovbog, Statstidende og
Statsgiæld, saalænge skulde man for Menneske-Aandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
