Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
467
(1431—43) hvor Fædrene prøvede paa at trodse baade Keiser
og P a v e, men blev derved kun til Latter for dem Begge, og for
hele Christenheden, saa dybere kunde hverken Christ us eller
Paven synke i Folkenes Øine, end nåar saadant et aabenbart
selvgjort »Himmelraad« ansaaes for Christi eneste Stathol
der paa Jorden, og Paven igien for dette Raads ansvarlige Era
bedsmand, der kun af Det havde annammet Magt og Myndig
hed til at udføre Dets Beslutninger, og fremfor Alt til at refor
mere sig selv og hele Geistligheden eller «Kirkens Hoved og
L e m m e r. «
Af disse «Constitutionelle Kirke-Hoveder,« der skulde
rette sig efter dem, de igien skulde rette efter sig, kan man nu
ikke med mindste Grund forlange noget Stort, eller vente An
det, end at de snoede sig saa godt de kunde fra den lovgivende
Forsamling og deres Haandfæstning, prøvede først ved
glimrende Bedrifter at vende Rigets Øine fra de indvortes til de
udvortes Anliggender, og, da det mislykkedes, betragtede Pave
dømmet enten blot som det «bedste Levebrød« i Christen
heden, man maatte gjøre saa indbringende som mueligt, eller
som et lille Italiensk Fyrstendømme, man maatte see at ud
vide paa den forvirrede Halvø, der maaskee lod sig gjøre til en
samlet Kirke-Stat.
Det Første var især Tilfældet med den lærde og fine To skå
ner Æneas Sylvius Piccolomini, der vel først blev navnkun
dig paa det Baselske Kirke-Stævne, som Rigs-Raadets og
Reformernes klogeste og djærveste Talsmand, men havde, endnu
før han (1458) under Navn af Pi us den Anden besteg Pave-
Stolen, aldeles forandret sine Tanker, og haabede, især ved at
stille sigi Spidsen for et almindeligt Korstog mod Tyrkerne
og Mahomed den A n d e n , at give Kirke-Riget sin tabte Glands
og Christi Statholder sin Enevoldsmagt tilbage. Hørde der nu
ikke andet til at oplue Heltemod og høste Laurbær, end en vel
grundet Krigs-Erklæring, da maatte det Femtende Aarhun
dredes Korstog mod de Tyrker, som havde indtaget Kon
stantinopel og truede hele Europa, vist nok blevet endnu
langt mere glimrende, end det Ellevte Aarhundredes mod
dem, der kun havde indtaget Jerusalem og truede Kon
stantinopel, men at Piu s kunde saa grovelig forregne sig, viser,
at, med al sin Verdens-Klogskab og Menneske-Kundskab i det
Enkelte og i det Smaa, havde han dog kun lidt Forstand paa
Verden og Mennesket i det Store og i det Hele, og dog kaldes
han med Rette sit Aarhundredes Blomst og sin Tids Orakel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
